Nu skal der sås ålegræs i fjorden

Frøhøsten foregår som bekendt midt på sommeren. Herefter skal frøet opbevares og for nogle arter er forårsudlæg at foretrække. Så undgår de spæde spirer det voldsomme vintervejr og andre trusler, men kan under optimale forhold sætte rødder og komme godt i gang.

Der er mange ting, der ligner hinanden, når der skal dyrkes frøgræs på land og hvis der skal dyrkes ålegræsfrø i havet. Men også store forskelle.

Videncentret for Landbrug har netop fået del i en bevilling på 14,1 million kroner fra Det Strategiske Forskningsråd for at lære sig kunsten at dyrke ålegræsfrø samt at etablere ålegræs ved hjælp af frøspredning.

Godt for diversiteten

Selv om det har været diskuteret voldsomt, hvorvidt ålegræsset er en brugbar indikatorplante for en kortsigtet betragtning af vandkvaliteten, er alle enige om, at ålegræsset er godt for vandmiljøet og diversiteten i vandmiljøet.

- Men selv om der er sket forbedringer af vandkvaliteten, så kommer ålegræsset ikke særligt nemt igen. Det har svært ved at reetablere sig når det først er ude af et område, og det er altså et problem i forhold til vandmiljøet. I vort projekt, skal vi over en fem års periode finde metoder, så vi kan hjælpe ålegræsset på vej og derigennem styrke vandmiljøet og på den måde både opnå en bedre miljøtilstand og lette presset for kraftige kvælstofreduktioner i fremtiden, fortæller Flemming Gertz, der er landskonsulent i Planteproduktion, Natur, miljø og landskab hos Videncentret for Landbrug.

Grundlæggende skal det nye projekt og Flemming Gertz arbejde ud fra en metode, der er udviklet på den amerikanske østkyst. Under en sygdom i ålegræsset i 30-erne forsvandt frøpuljen af ålegræsfrø fra store havområder, og det er i nogle af disse områder, man har haft held til at genetablere ålegræsset ved simpelthen at så ålegræsfrø.

- Det er ikke sikkert, at ålegræsset spirer og får ordentligt fat det første eller andet år, men så lige pludselig viser erfaringerne, at det tager det fart og kulturen bliver herefter selvsupplerende med frø, og en ny bestand er dermed sikret. Det forudsætter naturligvis, at man har et rimeligt godt vandmiljø, således det nyplantede ålegræs ikke dør ved iltsvind eller overbegroning med frøpuljen forsvandt

Sårbare planter

Ifølge Flemming Gertz kan det sagtens forekomme, at der, selvom vandet i dag er klart og et tilpas lavt næringsstofniveau, ikke findes ålegræs af den simple grund, at frøpuljen er forsvundet.

- Et ålegræsfrø skal helst ligge i et tyndt lag sediment på måske en centimeters tykkelse. Så spirer en masse frø, og de spirer ret nemt, men når måske ikke at få fat, hvis der er for mange bølger, der river den spæde plante op med rode. Det kan også hænde, at for mange sandorme dækker frøene til med for tykt et lag mudder og sand. Så går frøet også til grunde. Man skal forstå, at der helst skal være enorme mængder frø tilstede for at sikre overlevelse, forklarer Flemming Gertz..

- Ålegræsbevoksningerne har lidt under de udledninger af næringsstoffer der i fjorde og indre farvande, for 20-30 år eller mere lagde et for tykt mudderlag på bunden med iltsvind og uklart vand til følge. Det kan også være trådalger eller fysiske påvirkninger, der har ødelagt bestanden af ålegræsplanter.

Som det er tilfældet, når en planteavler etablerer et falsk såbed på marken, forbruger de mange små fremspiringer, der bevidst ødelægges med mekaniske eller biologiske metoder, til sidst hele frøpuljen. Sker det samme for ålegræsset, kommer den ikke i gang igen ved egen kraft.

Modvirker iltsvind

Flemming Gertz mener, der i debatten er skabt nogle forkerte sammenhænge mellem udbredelsen af ålegræs og tilførslen af næringsstoffer.

- Der er naturligvis ting, som ålegræsset ikke kan klare. For eksempel et massivt iltsvind. Men ellers er det ofte de mekaniske påvirkninger i det meget dynamiske havmiljø, der spiller ind. Og kommer bestanden af ålegræs under en kritisk tærskel, kan det altså gå galt og planten forsvinder i området. Så er det, vi nu ved fra de amerikanske forsøg, at en vedholdende indsats med frøspredning lige pludselig kan give stor effekt.

- Man skal forstå, at når der er etableret ålegræs, er der tale om et helt andet økosystem på havbunden og endda med store påvirkninger af hele kystområdet. Da ålegræsset forsvandt i 30-erne på grund af ålegræssygen, ændrede det kystlinjerne i Danmark. Et tæt bunddække af ålegræs dæmper på materialestrømmene langs kysterne og er godt for diversiteten på havbunden, ligesom ålegræsset jo optager kvælstoffet og lagrer kulstof, hvorved der er mindre kvælstof tilstede til de hurtigt voksende plankton alger der når de ligger sig på bunden i for store mængder fører til iltsvind

Høster frø i Øresund

Med en slags undervandsmejetærsker vil forskerne forsøge at klippe aksene af frøbærende ålegræs i Øresund og i Smålandsfarvandet, hvor der i dag er fine sammenhængende bestande af ålegræs. Herefter skal frøene opbevares nogle måneder under de rette omstændigheder i saltvand, hvorefter de senere sås ud i for eksempel Odense Fjord, hvor en del af projektet skal gennemføres.

- Nu skal vi først lære af de amerikanske erfaringer, og derefter regner vi med i større skala at komme i gang i 2014, forklarer Flemming Gertz.

Direkte adspurgt om ålegræs er et billigere eller dyrere værktøj til at fjerne kvælstof fra havmiljøet end stenrev, drager Flemming Gertz fosforproblematikken ind.

- Jeg tror faktisk på, at etablering af ålegræs er en billigere metode end stenrev, hvis man vil binde kvælstoffet. Derimod bygger stenrev på en anden mekanisme og kan være et virkemiddel til at undgå iltsvind og til at undgå fosfor kommer op fra havbunden. Derfor er metoderne ikke helt sammenlignelige.

Restaurering

I projektet skal der eksperimenteres med teknikker til at høste ålegræssets frø og få dem til at spire, og at udså dem på en måde, så de vinder fodfæste og ikke rives op igen af storm og blæsevejr.

- Videncentret har ansvar for at føre resultaterne fra forskningsstadiet og op til en skala, hvor man kan tale om det som et restaureringsvirkemiddel. Det sker i samarbejde med de private deltagere og forskerne i projektet, siger Flemming Gertz, der forventer, at projektet kan hjælpe Danmark til at blive førende på området.

- Der er efterspørgsel på teknologi og løsninger til restaurering af økosystemer. Og problemet med tilbagegang af ålegræs i fjorde og kystnære områder er udbredt i hele verden. Der er helt sikkert muligheder for, at Danmark kan blive markedsleder inden for området, siger Flemming Gertz.

Videncentret for Landbrug samarbejder som partner i projektet med Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Naturstyrelsen, DHI, NyFAm AB, Multidyk. Der er desuden samarbejde med Virginia Institute of Marine Science, USA, Radboud University i Nijmegen, Holland, og Göteborgs Universitet i Sverige.