Juletræsgigant ser mod Øst

Administrerende direktør i Green Team Group Peder Østbjerg tror på et stort vækstpotentiale i Rusland

Europas største producent og eksportør af juletræer har endnu ikke toppet.

I hvert fald ser administrerende direktør og medejer i Green Team Group Peder Østbjerg fortsat muligheder for vækst. Han peger på en helt ny markedsundersøgelse, som Green Team Group har fået udarbejdet:

- Den viser blandt andet, hvor stort potentialet er for naturtræer helt over til Uralbjergene. Bare i Rusland efterspørger man 23 millioner naturtræer om året, siger Peder Østbjerg.

Green Team Group sendte mandag en pressemeddelelse ud, hvori det fremgår, at resultatet af den primære drift i regnskabsåret 2012/13 blev forbedret med 126 procent – fra godt 67 millioner kroner året før til 152 millioner kroner.

Pressemeddelelsen kom i kølvandet på, at dagbladet Børsen mandag skrev, at Green Team Group med hovedsæde i Sdr. Omme mangler penge trods rekordsalg.

Læs mere i Effektivt Landbrug tirsdag om, hvad Peder Østbjerg forklaring er på, at det har været nødvendigt for Green Team Group at optage et lån på 95 millioner kroner i år.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også