- Når I pløjer, skal I sørge for, at ukrudtsfrø og andet
materiale fra overfladen kommer ned i bunden af furen.
Sådan lød det fra planteavlskonsulent Kasper Holm
Kristensen på et af LMO Planteavl’s Kick-Off møder forleden. Han illustrerede
sin pointe med et billede, hvor der er tydelige striber efter dårlig
nedpløjning af rajgræs.
LMO-konsulenten opfordrede samtidig til at lade være med
at pløje for dybt.
- jo dybere vi pløjer, jo større lag er der, som let kan
komprimeres igen.
Ved at undlade dyb
pløjning bevares det lag, der ikke pløjes, stabilt med gange efter regnorme og
rødder. Her har jorden sat sig, og det giver en bedre bæreevne, forklarede han.
Pløj i 18 cm
Pløjedybden skal være mindst mulig. Hvis ploven bliver
indstillet rigtigt, er 18 cm nok – uafhængig af bonitet.
- Hvis der pløjes dybere, kræver det mere trækkraft. Og
hvis ploven ikke er korrekt indstillet, øger det også slitagen og
brændstofforbruget, sagde han og viste et foto af en mark, hvor sneen ligger i
striber, fordi markens overflade er ujævn på grund af, at ploven ikke har
arbejdet ens i begge køreretninger.
Det efterlader en ujævn mark, som gør det vanskeligere at
lave det jævne og perfekte såbed.
Pløj uden om våde pletter
Kasper Holm Kristensen anbefalede at køre uden om våde
områder i marken.
- Når der pløjes igennem våde pletter i marken, ødelægger
det jordens struktur og forværrer problemet de følgende år, advarede han de
planteavlere, som deltog i mødet i Søften.
Når der pløjes i samme dybde hvert år er der risiko for at
lave en pløjesål, og hvis man skal bryde den sål, er det også en fordel kun at
have pløjet i 18 cm dybde. Så er det ifølge konsulenten meget lettere at gå ned
i 20 eller 22 cm hvert fjerde eller femte år for at bryde sålen.
Og hvis det skal ske – dybere pløjning – skal det ske i en
periode, hvor jorden er tør jord, så der laves mindre strukturskade i dybden.