Dyrlæge Jørn Erri håber snart, at landbrugsorganisationen tager handling og får bremset problemerne med mycoplasma og kronisk botulisme
Flere besætninger har de seneste tre år oplevet, hvordan
clostridie toksiner har skabt problemer i deres besætning.
Nu mener dyrlæge Jørn Erri, det er på høje tid, at få
gjort noget ved problemet.
Som han ser det, er det overskyggende problem i forhold til
clostridier vores gyllehåndtering.
- Gyllen er formentlig den største faktor. Gyllen er et
iltfrit miljø, der giver clostridierne optimale vækstforhold. Men de nye
gødningsregler tvinges landmændene jo til at sprede gylle på græsset og efter
kort tid skårlægge græsset og man kører clostridiesporerne hjem til køerne
igen, hvorefter bakterien opformeres.
- Nedfældning af gyllen gør formentlig situationen værre,
idet gyllen kommer ned i et iltfattigt miljø. Gyllen burde slet ikke spredes
direkte på græs som køerne bagefter skal æde, for så tages clostridiesporerne
med ind i græsensilagen og køerne æder dem, hvorefter der er risiko for, at de
ophobes i kroppen, forklarer Jørn Erri.
Familier rammes
Ved familien Thomsen i Sindal i Vendsyssel, har de
oplevet, hvor slemt det kan gå. De har i dag kun 85 køer tilbage ud af en
besætning på 475 køer. Resten er slagtet, aflivet eller selvdøde af
clostridieforgiftning.
Men ikke nok med det – de er nu også selv begyndt at blive
syge.
Læs mere om familien i Effektivt Landbrug onsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.