Agromek får besøg af mange udenlandske gæster, når dørene
til landbrugsmessen bliver åbnet på tirsdag i MCH Messecenter Herning.
På forhånd er der således arrangeret rejse og ophold for
over 1.200 udenlandske gæster. Mange af dem er inviteret af Agromeks
udstillere, som benytter lejligheden til at invitere kunder, agenter,
forhandlere og andre kontakter til at besøge Agromek.
Omkring 400 af de udenlandske gæster kommer i større
delegationer.
De udenlandske gæster kommer først og fremmest fra lande
tæt på Danmark – Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Storbritannien samt
resten af Europa.
Men der kommer også gæster fra blandt andet Canada, USA og
Japan. Indtil nu er der mere end 40
lande på gæstelisten.
Ud over de inviterede udenlandske gæster forventes der
mange flere besøgende fra udlandet. Under Agromek for to år siden var der besøg
af i alt 45.248 gæster, hvoraf de 5.650 var fra udlandet.