- Vi er næsten i mål

Miljøministeren glæder sig over, at der ikke er langt igen, før landbruget er i mål med reduktionen af kvælstoftilførslen til vandmiljøet.

Senest i næste uge sender miljøminister Kirsten Brosbøl (S) anden generation af vandplanerne i en seks måneder lang høring. Og det var en optimistisk miljøminister, der præsenterede hovedtrækkene i planerne tirsdag eftermiddag for pressen.

- Vi kan se lyset for enden af tunnelen. Jeg er den første miljøminister i Danmark i 30 år, som kan se på vandområder, hvor vi ikke skal gøre en yderligere indsats mod kvælstoftilførslen. Det er både historisk glædeligt og historisk vigtigt, sagde Kirsten Brosbøl (S), da hun præsenterede hovedtrækkene i de planer, som hun snart sender i høring, på et pressemøde i København tirsdag eftermiddag.

- Vi er dog ikke i mål endnu. Vi har stadig iltsvind i de danske farvande, og gode forhold for planter, dyr og fisk har endnu ikke indfundet sig ret mange steder selvom vi nærmer os, sagde ministeren.

Hun forklarede, at mængden af kvælstof, der hvert år ender i havet er blevet reduceret med 50 procent over de sidste 20 år.

- Det er mange, mange tusindvis af tons, som vi har reduceret med. De nye tal, som vi nu præsenterer, de viser, at der er under 8.000 tons kvælstof tilbage før vi er helt i mål. For første gang er det realistisk at tro på, at vi er ved at være i mål, sagde Kirsten Brosbøl.

Læs mere i onsdagens udgave af Effektivt Landbrug.

Se her hvordan du tegner abonnement. 

Læs også