Efterafgrøder betaler, når de prioriteres

For fem år siden valgte Anders Udsen, Oreby Gods på Lolland, at give sine efterafgrøder samme opmærksomhed som andre afgrøder

På Oreby og Berritzgaard Gods på det nordlige Lolland sår man stort set efterafgrøder i hele det areal, som skal bruges til vårsæd til foråret.

- Vi driver omkring 800 ha med frøgræs, sukkerroer og korn til fremavl, fortæller driftsleder Anders Udsen, som har det praktiske daglige ansvar for markdriften.

- Baggrunden for, at vi i vid udstrækning bruger efterafgrøder overalt, stammer fra høsten i 2011, hvor vi opdager, at vi har en del problemer med vand mange steder. Vi begynder derfor at grave i jorden rundt omkring og opdager, at vi har pløjesål rimeligt mange steder.

Man begynder at undersøge løsninger på at få mere liv i jorden i en erkendelse af, at det nok er lidt fattig jord på humus, der dyrkes i. Der har ikke været husdyr på ejendommen i 40-50 år.

- Der er ført enormt meget organisk materiale væk og ikke tilført noget igen, påpeger Anders Udsen.

Han beslutter ikke mere at presse halmen, men at nedmulde den i stedet. Derefter er man gået i gang med at så efterafgrøder lige efter høst.

Læs mere om erfaringerne fra Lolland i tirsdagens trykte udgave af Effektivt Landbrug.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også