Fynske LandboUngdom velforberedt til DM 2016 i traktortræk i Tusindårsskoven til september
Alle aftaler er på plads. Det var budskabet til deltagerne i Fyns LandboUngdoms årssamling på Dalum
Landbrugsskole i forrige uge. Jakob Sten Andersen, Haarby, der er medlem af landstraktortrækudvalget, venter 5000 tilskuere til de godt 70 traktortrækkere, der skal dyste om Danmarksmesterskabet 2016 i traktortræk i Tusindårsskoven i Odense.
Traktortrækket finder sted lørdag den 10. september fra klokken 11 til 17, og derefter er der lagt op til festligt samvær i det store telt med plads
til omkring 700 gæster. Billetsalget til trækket og festen begynder i marts.
Alt på plads - Vi er særdeles velforberedte, siger Jacob Sten Andersen. Vi fra Fyns LandboUngdom, der står for forberedelserne, mødes den 1. marts, og derefter kan vi faktisk holde generalprøve. Alle aftaler er på plads. - Der vil være lidt for enhver, mænd, kvinder og børn, så tag endelig hele familien med til en sjov og hyggelig
dag, siger Jacob Sten Andersen. Kom og få en på opleveren, når Danmarks stærkeste og sejeste traktorer dyster om at få æren af at kalde sig danmarksmester. Jakob Sten Andersen kunne på mødet oplyse, at man har fået et af Fyns bedste bands – Kort Varsel – til at stå for den musikalske del af underholdningen i teltet.
-