Kemien skal være i orden
Det startede med en gylleaftale – og udviklede sig til et maskinsamarbejde mellem tre gårde i Haderslev-området.
Svineproducent Hans Jacob Petersen, Sode, med sine 540 søer plus slagtesvin, og Jens Peter From, Hejsager, med sine 400 søer og salg af 30 kg grise, fik lavet en aftale med planteavler og åleproducent Peter Jacobsen, Halk, som driver 150 ha, om at aftage noget af deres gylle.
Da de to svineproducenter og planteavleren hver for sig havde maskiner med forskellige arbejdsbredde, var det lidt bøvlet, når gyllen skulle overføres til markerne. Så blev ideen om at dele maskiner mellem de tre gårde født. Svineproducenterne havde i forvejen et maskinsamarbejde, så nu er de tre, der tilsammen driver 420 ha med fælles maskiner og koordineret brug af dem i et I/S.
Der er morgenmøde hver dag kl. 7, hvor Hans Jacob Petersen og Peter Jacobsen drøfter, hvad der er sket, og hvad der skal ske i marken. Jens Peter From nøjes med at deltage i de overordnede økonomiske møder og beslutninger.
- Vi har løbende en dialog med hinanden. Det er man nødt til at have. Et maskinsamarbejde er aldrig statisk, men en proces, der hele tiden er i gang, siger Hans Jacob Petersen.
- Det er næsten ligesom at være gift, kommer han i tanke om, og kigger smilende på Peter Jacobsen.
- Vi brugte den første tid til at lære hinanden at kende og finde ud af hinandens kemi. Man skal dele sol og vand lige, supplerer Peter Jacobsen.
- Ja, og hvis kemien ikke er på plads, er det lige meget, om man har en god økonomi eller alt muligt fint isenkram. Man skal snakke tingene ud, så problemerne ikke hober sig op. Det er det vigtigste af det hele, fastslår Hans Jacob Petersen.
Vurderingen skete med uvildig hjælp fra maskinkonsulenterne Mads Birk Kristoffersen, Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland, og Hans Henning Sørensen, Roskilde.
Interessentskabet købte dernæst alle maskinerne af de tre landmænd til den fastsatte værdi. De maskiner, som maskinfællesskabet ikke skulle bruge, blev solgt, og pengene kom således i den fælles kasse. Resten af de »gamle« maskiner tilhører maskinsamarbejdet – I/S’et.
De tre producenter i I/S’et er enige om, at de vil have nogle maskiner, de også kan sætte staldfolkene til at køre i spidsbelastningsperioder. Ellers skal der to specialiserede markfolk til, og det kræver mere jordareal for at være rentabel.
Manden, der står for det praktiske markarbejde, er ansat af Hans Jacob Petersen. I de perioder, hvor der ikke er så travlt i marken, kan han sættes til at arbejde i svineproduktionen, så han udnyttes fuldt ud i forhold til, hvis det var en ren planteavlsproduktion.
- Vi vil heller ikke køre med de store maskiner, f.eks. gyllespredere, af hensyn til naboerne, siger Hans Jacob Petersen, som også påpeger, at muligheden for at udlåne maskiner til naboerne, bl.a. for at opretholde det gode naboskab, er større, når maskinerne har en håndterlig størrelse.
Sædskiftet har dog ændret sig en smule for at sprede brugen af mejetærskeren over en længere periode. Før blev der dyrket omkring 80 procent vinterhvede, mens der nu kun dyrkes omkring 50-60 procent. Hveden er erstattet af blandt andet vårbyg, der dyrkes som maltbyg. Der dyrkes også mere vinterbyg, fordi det egner sig bedre til svinefoder end hvede.
Maltbyggens høsttidspunkt prioriteres højest. Dens høst skal være optimal af hensyn til proteinindholdet, hvorimod foderbyggens høsttidspunkt er knap så kritisk.
Udover muligheden for at sprede brugen af mejetærskerne tages der hensyn til risikofordeling, kornpriser, og hvilke nye sorter der udvikles, når der skal planlægges sædskifte.
(3)+++syd-34-a+++
(3)+++syd-34-b+++
