Nej til fynske besætningsudvidelser
Nej til fynske besætningsudvidelser
Naturklagenævnet, der er højeste instans i miljøsager, har tiltrådt Fyns Amts krav om VVM-behandling i to sager om udvidelse af husdyrproduktionen - henholdsvis i Ståby og i Beldringe. Naturklagenævnets afgørelse kan gøre det vanskeligt eller umuligt for mange landmænd at udvide deres produktion.
Humørbarometeret står lavt i disse dage - blandt andet hos den unge gårdejer, Tom Østrup Kristensen, i Ståby i Broby Kommune, som i fredags fik at vide, at Naturklagenævnet, landets højeste instans i miljøsager, har tiltrådt Fyns Amts afgørelse af 8. januar 2001 om, at der skal gennemføres en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), før han - måske - kan få tilladelse til at bygge en ny svinestald til 112 dyreenheder på gården Solbakken i Ståby, som han købte pr. 1. april 2000.
Men ikke kun Tom Østrup har grund til at være i dårligt humør. Naturklagenævnets afgørelse, som blev truffet med syv stemmer mod tre, kan vise sig også at få stor indflydelse på mange andre landmænds muligheder for at etablere eller udvide en husdyrproduktion. Også selv om den ønskede besætningsstørrelse holder sig under de 250 dyreenheder (DE), som automatisk udløser krav om VVM.
To af de tre sager, som Naturklagenævnet afgjorde i sidste uge, vedrører fynske landbrug. Den anden sag vedrører en ejendom i Beldringe i Otterup Kommune, hvor ejeren har ønsket at udvide sin svineproduktion fra 149 til 249 DE. Begge sager holder sig således under de 250 DE, som Naturklagenævnet tidligere har sat som det antal, over hvilket det er obligatorisk med en VVM-vurdering.
- Først og fremmest vil vi nu tænke os om og finde ud af, hvad amtet vil kræve for at gennemføre en VVM. Derefter skal vi overveje, om indsatsen står mål med det resultat, vi kan forvente.
- Jeg har allerede brugt mange penge på sagen i forvejen - til budgetter, planlægning m.m., påpeger Tom Østrup. Skal jeg nu betale 50-60.000 kr. til jordboringer for at få lavet VVM, så er jeg ikke sikker på, at jeg er med mere. Et lille byggeri kan ikke blive ved med at bære de omkostninger.
- Det er hele Fyn, Naturklagenævnets afgørelse er kedelig for. Det kan få store konsekvenser for svineproduktionen på Fyn, så den ikke kan udvikles fremover. For slet ikke at tale om konsekvenserne for følgeerhvervene. Jeg har For eksempel snakket med den entreprenør, der skulle bygge for mig. Han frygter stilstand i byggeriet. Så det er en afgørelse, der rækker langt ud.
- Som svineproducent føler man sig efterhånden uønsket, erkender Tom Østrup. Det er ikke mindst synd for dem, der vil nyetablere sig. Man kan ikke starte med en lille ejendom og så arbejde sig op, - når det bliver så besværligt at få lov til at udvide. Det er svært at se fremtiden for en ung gut, der gerne vil etablere sig med en husdyrproduktion. Man skal i hvert fald være klar over, at der nok vil gå et par år, før man ved, om man kan komme videre.
- Sælge ejendommen igen? Det bliver ikke let. I hvert fald ikke til en ung landmand. Så skal det være til en, der bare skal bruge jorden.
- Jeg er totalt rystet over afgørelsen, konkluderer Tom Østrup. Drømmer de i amtet og Naturklagenævnet om at lukke samtlige svineprocenter? Hvis 3.200 svin pr. år kan have væsentlig betydning, hvad så med de hundreder af bedrifter, der ligger i området langs Odense Å? Det lugter af politik og af at amtet er bange for at åbne for noget som helst ud over det, der er i forvejen.
- Nu må landboforeningerne gå ind i sagen og vise, hvad de duer til. Ellers er jeg bange for, at der bliver lukket fuldstændig ned for landbruget!
- Et flertal i Naturklagenævnet har udtalt, at amtets udpegning af landmandens jord som et nitratfølsomt indvindingsområde i amtets regionplanforslag, som endnu ikke er vedtaget, er et lovligt kriterium, der kan anvendes ved vurderingen. dette er efter min opfattelse en skærpelse af nævnets hidtidige praksis, som kan få vidtrækkende konsekvenser for dansk landbrug.
- Regionplanforslaget, med de usikkerheder et sådant forslag indeholder, kan medføre, at landmandens udvidelsesplaner bliver udskudt i et til to år.
- Denne væsentlighedsvurdering er svær at forstå. Udvidelsen sker i en afstand af 25 km fra Odense Fjord og endnu længere fra det særlige EU-habitatsområde i den nordvestlige del af Odense Fjord.
- Ståby-landmandens påtænkte udvidelse er således hverken faktisk eller relativt af nogen betydning i forhold til den udledning, der i forvejen sker til Odense Fjord/Seden Strand. På den baggrund kan det være svært at indse, at udvidelsen kan få en
- I denne konkrete sag blev det påvist, at amtet traf afgørelsen på et oplysningsniveau, der indeholdt væsentlige fejl og mangler. Men Naturklagenævnet finder det i orden at udskyde en landmands udvidelsesplaner på baggrund af usikre og til tider urigtige oplysninger.
- Endelig tilkendegiver Naturklagenævnet, at det ikke er urimeligt at pålægge en landmand udgifter til at foretage vandboringer m.m., uanset om resultatet af en sådan vandboring måtte vise, at amtet ikke får ret i deres usikkerhedsvurdering.
- Afgørelsens konsekvens kan blive den, at det bliver endnu vanskeligere at blive nyetableret landmand, og den modarbejder således intentionerne i landbrugslovgivningen, slutter advokat Finn Rasmussen.