Det er et punktum, der bliver sat, når Kvægavlsforeningen Fyn på lørdag fejrer 25 års jubilæum på plænen foran tyrestationen Lykkenssæde ved Fangel. Der bliver nemlig ikke noget 50 års jubilæum.

De fynske kvægbønder har som bekendt sagt ja til den fusion, der 1. januar samler landets nuværende seks kvægavlsforeninger i én forening under navnet Kvægavlsforeningen Danmark.

Drivkraften bag storfusionen er det faldende koantal og dermed økonomien. Det var også omdrejningspunktet, da de tre daværende kvægavlsforeninger på Fyn, Kvægavlsforeningen Nordfyn, Kvægavlsforeningen Sydfyn og Sydvestfyns Kvægavlsforening, for 25 år siden slog kræfterne sammen og dannede Kvægavlsforeningen Fyn.

- Antallet af køer faldt. Samtidig stod kvægavlsforeningerne overfor store investeringer i ny teknik til nedfrysning af sæd. Det havde foreningerne ikke råd til enkeltvis. Så økonomien var absolut en vigtig faktor i dannelsen af Kvægavlsforeningen Fyn, fortæller Ejler Iversen, foreningens første formand og primus motor.

- Det var egentlig vedtaget at udbygge Enemærket. Men så tog Erik Larsen, Sydfyn, initiativ til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor sagen blev behandlet endnu en gang. Her blev resultatet 61 stemmer for og 61 imod. På den baggrund trak bestyrelsen forslaget om udbygningen af Enemærket tilbage, fortæller Ejler Iversen.

Derefter begyndte man på en frisk. Og til alt held, som Ejler Iversen udtrykker det, blev Lykkenssæde til salg. Gården ved Fangel blev købt for tre millioner kroner. Et køb som alle var enige om.

- Lykkenssæde blev løsningen, fordi det var et neutralt sted. Og dannelsen af foreningen betød, at fremgangen for fynsk kvægavl kunne fortsætte. Hvis vi var kørt videre med de tre foreninger, er der ingen tvivl om, at avlsarbejdet var stagneret, siger Ejler Iversen, der blev formand for Kvægavlsforeningen Fyn på et tidspunkt, hvor antallet af 1. insemineringer lå på omkring 110.000.

Perioden i firserne blev ikke mindst præget af, at Kvægavlsforeningen Fyn fik en stor eksport af sæd, ikke mindst Jersey-sæd, fordi Danida begyndte at sende tyresæd til Indien for at hjælpe landets kvægbrug.

Den fynske kvægavlsforening havde masser af sæd på lager, fordi man på det tidspunkt havde en politik, der betød, at der blev nedfrosset 25.000 portioner sæd fra hver tyr, før den blev slagtet.

- Danida-projektet betød, at vores sædbeholdning ganske uventet blev en god sparekasse. På et tidspunkt lå der tre millioner kroner i Jersey’s kasse, og så foreslog jeg, at vi brugte dem til at betale gælden i tyrestationen ud. Gælden var på seks millioner. Men da den kunne indfris til kurs 50, blev vi gældfri, og det var en stor fordel for alle parter, fortæller Chr. H. Olesen, som tilføjer, at nogle Jersey-folk dog var stærkt utilfreds med beslutningen.

Da det var Jersey, der betalte gælden, blev der lavet en afdragsordning, hvor de andre racer i de efterfølgende 8-10 år betalte et beløb pr. 1. inseminering. På den måde blev tingene udlignet.

Efter Danida-projektet kom der endnu mere gang i eksporten af sæd til andre lande. Nogle af disse lande krævede, at tyrene, de købte sæd fra, skulle være levende, så de kunne tage forskellige prøver fra dem.

- Det betød, at der skulle være plads til flere tyre på stationen, og i 1985 blev Lykkenssæde udvidet med 70 pladser, så der blev plads til 220 tyre. Det var forholdsvis nemt at gøre, fordi foreningen var gældfri, siger Chr. H. Olesen.

- Det er et godt tidspunkt for foreningen at indgå i en fusion. Vi er ikke tvunget til det. Vi gør det, fordi vi kan se nogle muligheder i det. Udviklingen med færre køer på Fyn og større krav til teknik på laboratorierne gør det også nødvendigt at rationalisere, siger Lars Iversen, som blandt andet peger på, at indførelsen af flowcytometri til sortering af sæd for et par år siden kostede foreningen omkring en halv million kroner.

- Det betyder, at der skal nogle doser sæd igennem for at holde omkostningerne nede, påpeger Lars Iversen, som konstaterer, at antallet af 1. insemineringer fortsat falder og nu er på cirka 54.000.

Men hvad sker der med Lykkenssæde, når storfusionen træder i kraft?

- Lige i starten kører tingene stort set uændret videre. Men på et tidspunkt skal der laves en plan over, hvilke tyrestationer, der skal bære produktionen af sæd fremover, siger Lars Iversen, der mener, at Lykkenssæde er et godt bud på en af de stationer, der skal fortsætte.

- Jeg mener, der vil blive behov for tre til fire stationer på landsplan. Ud fra et veterinært synspunkt vil det være for farligt at samle det hele ét sted. Man kan heller ikke samle alle racerne på én station. Det vil være alt for sårbart, siger Lars Iversen, som er overbevist om, at der vil blive produceret sæd på den fynske tyrestation i hvert fald en rum tid endnu.

- Foreningen har været et samlingspunkt for mange. Og det samlingspunkt kommer vi til at mangle. Men det vil nok være mest udpræget i starten. Så finder man ud af at få tingene til at fungere på en anden måde, siger Lars Iversen, som fortsætter:

- Der er også nogen, som frygter, at der bliver for langt til toppen. Men det tror jeg også var gældende, dengang man lavede Kvægavlsforeningen Fyn. I bestyrelsen har vi hele tiden haft den opfattelse, at den dag, man kunne blive enige på landsplan, så ville vi også være en del af den nye forening. Nu er muligheden der. Derfor mener vi 100 procent, at det er det rigtige at gøre.