Glad dag hos Jacob

(LANDBRUG SYD) Gdr. Jacob Friis Jensen, Enner ved Horsens, har ingen problemer med at få skoleelever på visit. Heller ikke selv om han tager sig en middagslur, mens gæsterne leger i halmen og følger malkningen. Til slut afblæser Jacob Friis turen på en højst overraskende og festlig facon.

Børnene er lutter øren og ser op til Jacob, mens han fortæller om gården, og hvad der skal ske. Først skal de med ham ud i marken for at hjælpe med at drive køerne ind i stalden til en gang friskt foder.

- Som det da går godt. Det er noget, der vil noget, det her. Kan I ikke også komme og hjælpe med at få køerne ind i eftermiddag, spørger Jacob muntert.

Ingen - hverken pædagoger eller børn - kan herefter være i tvivl om, at de er velkomne og ikke til besvær. Pædagogerne lyser op i et smil, og børnene går endnu mere til makronerne.

Imens fodrer køen af forventningsfulde børn de små kalve med et strå eller en større tot halm.

- Vil I ikke også med ind og se malkemaskinen, spørger Jacob.

Malkerobotten er i fuld gang med at malke de 65 sortbrogede køer. Børnene holder pænt afstand, mens robotten siger mærkelige lyde, mens den med stive bevægelser prøver at skyde sig ind på yveret og de fire patter.

Jacob Friis tørrer lige kikkerten, eller er det brillerne på robotten, så den bedre kan se patterne og styre pattekopperne på plads.

Jacob kommer nu kørende ind i foderladen med alle rygsække og madpakker på en trillebør.

- Det må vi nok sige. Det er vist det, der hedder roomservice, konstater børnehavelærer Vibeke Kronborg.

Forinden har bondemanden sprættet en bigballe op, som børnene dels kan kravle i og dels bruge som sofa. Hunden Blondie sidder derimod på en anden balle højt hævet over gæsterne.

- Joh, for vi har prøvet en gang tidligere, at vi havde stillet taskerne frem. Da vi så kom tilbage, havde Blondie haft snuden i madpakkerne og spist, forklarer Jacob med fornøjet udtryk i ansigtet, inden han byder børnene på sodavand og pædagogerne på øl.

- Efter klokken 10 om formiddagen må man godt drikke en øl, siger min nabo. Før klokken 10 er det knapt så godt, hævder Jacob, og pædagogerne mener også nok, at det går an med én øl i dagens anledning.

Næste løft hæver børnene over manegen, og pludseligt flækker alle børnene i store grin og hviner lystigt ad Jacobs stuntnummer. Børnehavelærerinden tager turen med og nyder det mindst lige så meget som 0.A-erne.

- Det ku´ ha´ været værre, siger gentlemanden Jacob, da lærerinden beklager, at hun kva sin lidt større bagdel kræver lidt mere plads end eleverne.

Efter adskilllige løft og efter at have annonceret sidste tur et par gange - publikum strømmer nemlig fortsat til gyngen - melder Jacob pas.

- Vi er ved at være lidt brugte nu, så nu går Tanako og mig ind for at få lidt og spise og et lille hvil. Imens kan I bare lege - blot halmen bliver inde i laden, meddeler værten og tager nøglen til traktoren med sig.

- Har der virkeligt været så meget mælk i den ko. Mælken er helt varm, siger en af de 12 lyshårede piger, mens hun klapper mælkebeholderen, og straks er der fem andre, som lige skal klappe den lune beholder.

Efter tre kvarter er Jacob frisk igen. Han har fået sig en bid brød sammen med Tanako og selv fået sig en lille lur. Det tager kun fem minutter at falde i søvn, påstår bonden.

- Aldrig har jeg set så mange børn lege så godt så længe og med så lidt, konstaterer Vibeke Kronborg om den efterhånden ret udbredte bigballe.

I forvejen har Jacob lovet børnene at blæse på dem, så de kan være rene, inden de skal med bussen hjem. Og Jacob Friis Jensen holder ord.

Efter luren starter bonden sin kompressor og blæser halmen ud af de flagrende lyse lokker, mens klumpen af børn råber Jacob, Jacob og Jacob. Alle vil prøve - også børnehaveklasselæreren, som synes, det føles godt at få bluse og bukser gennemblæst.

Andre får lige et ekstranummer i form af et pust i nakken til farvel. Noget som vækker ekstra jubel. Ingen kan få nok af Jacobs rengøringsvanvid. Stor jubel og Jacob morer sig.

Jacob Friis og dansk landbrug fik 26 nye venner. 24 børn og to voksne plus den jubel, det må vække ude i parcelhusene i Torsted, når 0A’erne kommer hjem og fortæller om en særlig, herlig og glad dag. Helt rene og forblæste.

Læs også