Hjortene trives i Kattebjerg

Den fynske hjorteavler, Jørgen Soelberg i Kattebjerg på Nordfyn, holder sig ikke kun til dådyravlen på hjemmebane, men er også aktiv med kurser og i den europæiske hjorteavlerorganisation.

- Hjorteavlen har udviklet sig gunstigt de sidste par år, og afsætningen af kødet er meget tilfredsstillende, siger Jørgen Soelberg i Kattebjerg på Nordfyn. Han driver på femte år et af landets 650 landbrug med dådyr.

For Jørgen Soelberg begyndte det med købet af et nedlagt landbrug, som fik tilkøbt lidt jord, så det blev til i alt fem hektar. Tilstrækkeligt til en besætning på 30 dådyr, som i sagens natur gerne skulle levere næsten tilsvarende med kalve hvert år.

- På Fyn har vi hidtil kunnet afsætte produktionen, men i Jylland har der nok været mindre afsætning i forhold til det producerede, som til gengæld er blevet afhændet på Sjælland. Disse vilkår må man naturligvis været meget opmærksom på, når det gælder en nicheproduktion, bemærker den fynske avler, som også sælger avlsdyr fra besætningen.

De fleste dådyr slagtes i efteråret som etårige, men hele eller halve dyr sælges året igennem. Der er dyrlægekontrol før og efter slagtningen, og hos slagteren kan man få kødet udskåret som ønsket.

I denne grilltid gør Jørgen Soelberg opmærksom på, at dådyrkød, trods påstande om det modsatte, er særdeles velegnet til grilning, så han har opskrifterne klar til både fest- og hverdagsmad.

- Det giver nybegynderen den nødvendige indsigt i at drive hjorteavl, siger Jørgen Soelberg, der som kursusleder ved AgroForum for det relevante kursus må siges at være den rette til at udtale sig. Han kan her udnytte undervisningserfaringen fra den daglige beskæftigelse i elektronik- og dataafdelingen på Odense tekniske Skole, hvor han arbejder med computerteknologi.

- Ved tanker om etablering er det vigtigste at tage en snak med en eller flere avlere. Det gjorde jeg selv, og i familien fik vi smag for at gå i gang. Med anskaffelse af rolige og tillidsfulde dyr er dådyr meget nemme at omgås. Og så skal man i øvrigt selvfølgelig kun etablere sig med TB-fri avlsdyr, understreger hjorteavleren.

Han har indrettet foldene med to meter højt hegn, som foreskrevet i hjorteavlerbekendtgørelsen. I foldstyringen indgår der fem folde inklusiv vinterfold til gamle dyr og kalvefold.

- Hvis der ikke er en eller anden naturlig lægiver, så er der krav om et læskur. Bortset fra dette, så er der ingen bygningskrav, men det er yderst gavnligt med en fangstfold, bemærker den erfarne hjorteavler.

Fangstfolden kan for eksempel laves i tilknytning til en gammel staldbygning, og i den kan der indrettes en praktisk indgang til en transportkasse, når dyrene skal sælges til slagtning eller som avlsdyr.

Som supplement til græsningen om vinteren bliver der tildelt foder, som består af hel byg, sojaskrå, mineraler og hø. Der må endelig ikke bruges valset byg, da det giver grutforgiftning, pointerer Jørgen Soelberg. Er der tale om økologisk hjorteavl, bruges ærter i stedet for soja.

Beslåning ved brunst foregår normalt i november måned, og hos Jørgen Soelberg er det på femte år avlshjorten Buster, som nyder godt af mulighederne på Kattebjerg Hjortefarm. Det er tredje år, at Buster bærer rundt på et imponerende fuldskuffel gevir.

- Af hensyn til avlssikkerheden - set i forhold til et fysisk uheld med Buster - vil vi til efteråret have en hjort mere med i besætningen. Men når man blot har en ubeslægtet hjort, så skal der ikke stor udskiftning til, forklarer Jørgen Soelberg.

Moderdyrene kan stadig være avlsdygtige efter 17-18 år, da det åremål er bevist hos flere avlere.

For hele og halve kroppe er udsalgsprisen 65,00 kr. pr. kilo, så med en slagtevægt på gennemsnitligt 30 kg og fradrag for slagtning og moms bliver det til cirka 1.500 kr. pr. dyr.

Med 30 dyr bliver det til 45.000 kr. Foderet koster 15.000 kr., så det levner 30.000 kr. til øvrige omkostninger og fortjeneste, hvilket den fynske hjorteavler er tilpas med.

Såfremt dåerne sælges som avlsdyr, er prisen for standardkvalitet 2.000 kroner.

Jørgen Soelberg fortæller, at dådyrene betragtes som opdrættede husdyr og ikke som vildt i dets oprindelige betydning.

Jørgen Soelberg er dansk repræsentant i det europæiske samarbejde mellem hjorteavlerne (FEDFA- Federation of European Deer Farmer Association), og han konstaterer, at dette samarbejde har fastholdt hjortene i det såkaldte rødtkødsdirektiv.

I praksis betyder det, at alle slagtere med tilladelse til slagtning af kreaturer også kan slagte hjorte.

På europæisk plan er Tyskland langt den største udbyder, men det er næsten alt sammen fra krondyr. Derfor er det ikke mindst fra det tyske landbrugsministeriums folk i Bruxelles, at arbejdet for hjorteproduktionens fremme sikres, konstaterer Jørgen Soelberg, som den kyndige, fynske hjortefarmer.

Læs også