- Som den ældste stald fra 1978 ser ud ville vi stort set bygge igen i dag, siger Thomas Knudsen, Give, som til produktionen af 980.000 slagtekyllinger årligt har stalde fra 1978, 1980 og 1987.

I 1978 blev stalden bygget på 1.400 kvadratmeter og i dag vil det være en stald på 2.000 kvadratmeter, men ellers ingen væsentlig ændring. Det bekræfter, at i kyllingeproduktionen foretog man allerede sidst i 1970’erne det store rationaliseringsspring.

- Det er nok lidt usædvanligt i forhold til svinebrugene og ikke mindst kvægbrugene, hvor en tilsvarende udvikling først er kommet det seneste årti. Til gengæld er der ikke den store vækst i produktionen, og heller ikke i størrelsen af bedrifterne med slagtekyllinger.

Thomas Knudsen forklarer det med, at det giver den største produktion med opnåelse af de sidste og nødvendige marginaler, når ejeren selv kan være ansvarlig for sin produktion. Selv i USA ses der faktisk ikke mange bedrifter, der er større end mange danske. Flere danske godser har også investeret i kyllingeproduktion, men de skal så sikre sig med dygtige og engagerede medarbejdere.

- Der var kyllinger på gården i hele min barndom, og i teenageårene blev produktionen udvidet. Det blev jeg grebet af, siger Thomas Knudsen, der aldrig siden har været i tvivl om, at kyllinger skulle blive hans livsgerning.

- Det er klart, at man skal vænne sig til afhængigheden, men her kan jeg sammenligne mig med landmanden, der skal malke sine køer. Med slagtekyllinger er det nu særlig i de varme perioder om sommeren, vi føler os mest bundet, fordi risikoen ved temperaturstigninger i staldene da er størst.

- Jeg kan kun være særdeles for glad for udbygningsplanen inden overtagelsen, for med gældende regler i dag ville det ikke kunne lade sig gøre at oprette en produktion på 300 DE. Mine produktionsforhold kan med nugældende regler række til år 2019 før det kræver anskaffelse af jord, som i sig selv ikke er lønsomt, siger Thomas Knudsen.

- Så ved en udvidelse af produktionen vil hammeren falde, men det har jeg ikke tænkt mig at udsætte mig for, pointerer han og mener i øvrigt, at en forøgelse af produktionen meget bedre kunne ske på ejendom nummer to. Ikke mindst af hensyn til sygdomsrisiko.

Bedriften har været forskånet for de store udskiftninger af inventaret. Der er såmænd ventilation- og fodringsinventar, som med de nødvendige reparationer har været brugt siden 1978. Forbedring af klimastyring med computerstyring har været rimelige, og sidste år blev der brugt 120.000 kroner til det nyeste og bedste.

Når der tømmes møg ud af staldene, er der i en rotation kun 12 containere, så det kan fragtes langt. Med den høje tørstofprocent vil man miljømæssigt i branchen derfor også gerne have rubriceret kyllingedybstrøelse tilsvarende en separeret gylle.

Efter egen udbringning afhentes den overskydende dybstrøelse fra kyllingerne gratis, og giver modtagerne fuld dækning for fosfor og kali plus en del kvælstof. En hvedemark bliver suppleret med op til 100 kilo N pr. hektar og mindre til andre afgrøder.

Desværre er det i flere henseender en ulempe, at det ikke er en hvedeegn bedriften ligger på. Al hveden til foderet skal købes, hvor det ellers havde været vældigt godt at have haft en gastæt silo til egen hvedeavl.

- Priskonkurrencen er afgørende i den situation, siger han, og da danske foderstoffirmaer havde fået sat prisen alt for højt, så gav det stødet til importen. Rose Poultry slagterierne, som jeg leverer til, tog initiativ til at få godkendt en fabrik i Karlstadt ved Schwerin, og nu er der yderligere én ved Hamborg, som er godkendt.

Først i 1980’erne kom der også tyske foderstoffer til landet, men det døde så ud igen. I det forgangne år var det billig tysk hvede, som gav forudsætningen. Med et større kornkammer og for eksempel overskud fra Polen, så kan det muligvis udvikle sig mere permanent. Endnu er det ikke den store tonnage der importeres, men det bliver prøvet i mange besætninger.

- Det er afgørende, at fabrikkernes know-how er i top, så foderets fedtkvalitet og egenskaber totalt set er i orden, understreger Thomas Knudsen. I slagtekyllingebranchen er vi yderst opmærksomme på lukkede blandinger, men de giver faktisk foderstofvirksomheder mulighed for at lave særlige kvaliteter.

- Efter seks ugers brug i et produktionsforløb kan vi se resultatet af blandingen, og hvis det forbedrer produktiviteten, så er produktet OK. Ellers må vi prøve noget andet eller gå tilbage til det gamle, erkender Thomas Knudsen.

(3)ef-TKGIVE

(4)ef-kylle

- Landmandskollegerne står ikke i stor kø for at tage en slagtekyllingeproduktion ind på deres bedrift, siger Thomas Knudsen, Give, der har befundet sig godt med produktionen gennem tyve år, og selv producerer 980.000 slagtekyllinger om året.

- Et rimeligt mål for et dækningsbidrag II er mindst 250 kroner pr. kvadratmeter stald over en årrække, og mere end det er ikke opnået det sidste år, erkender Thomas Knudsen. Gennemsnitstallene afslører i øvrigt, at resultatet varierer plus/minus 100 kroner fra den ringeste til den bedste tredjedel.

- Vi skulle helst kunne få folk med i produktionen uden det nystartstillæg, som gives i visse situationer. Men når det gælder notering og produktpriser, så kniber det med indflydelsen i branchen, siger Thomas Knudsen, der selv er blevet aktiv som organisationsmand.

Som formand for Leverandørforeningen til Rose Poultry slagterierne er det med at finde de rette argumenter for den bedst mulige afregning.

- Efter min opfattelse kommer vi længst med et fornuftigt samarbejde, siger producentformanden, som mere end én gang har måttet lægge øre til bemærkninger om, at der ikke afregnes nok for indsatsen. Men hvordan kunne det ikke have været, hvis vi slet ikke stod sammen, fristes han til at tænke højt.

- Sidste år var der – på grund af andres ulykke under BSE-krisen - heldigvis en større kage at dele ud af, men i en lavkonjunktur er vi jo dem, der må tære på egenkapitalen, med mindre slagteriet afregner mere fremfor at skabe et nyt stort overskud.

Thomas Knudsen har registreret, at situationen tilsyneladende ikke kun kan opstå for leverandører til et privat aktieselskab, men også for leverandører til et andelsskab og tænker her på mælkeproducenternes utilfredshed med Arla Foods. Virksomhedsformen spiller åbenbart ingen rolle angående leverandørernes tilfredshed.

Selv om der ønskes en højere afregning for produktionen, så undlader Thomas Knudsen ikke at påpege slagterivirksomhedernes behov for indtjening, så der er basis for en produktudvikling.

- Isoleret set som kyllingeproducent kan det være interessant at notere, at eksportværdien af fjerkræ har oversteget værdien af oksekødseksporten. Men importen volder også problemer, når vi for eksempel ser, at nogle produkter fra danske virksomheder sælges med importeret kyllingekød.

Danske kyllingeproducenter har vanskeligheder med at konkurrere på prisen. På det britiske marked er et tidligere lukrativt marked for brystkød presset ud af brasiliansk kød, og foruden Brasilien opleves Thailand, USA og Kina som store konkurrenter.

- Godt nok er importen fra Kina stoppet lige nu på grund af antibiotikarester i deres fjerkræ, men det kan være et spørgsmål om kort tid, før svineproducenterne får held til at få åbnet markedet igen. Så vi skal følge godt med, fastslår Thomas Knudsen.

- Det er et svært budskab at sælge, når dyrene stadig går tæt, men vi har nok lært af at have vurderet forkert.

I branchen var der en selvopfattelse af, hvor vigtigt det var at kunne levere salmonellafri kyllinger, at have lavet bedre lysprogrammer, forbedret kyllingernes trædepuder, fjernet vækstfremmere samt kød- og benmel. Så bliver der i stedet fokuseret på vægten pr. kvadratmeter fra kritikernes side.

- Den eneste forskel på vægtforholdene er egentlig meget enkel. Med en tilvækst på to kilo pr. kvadratmeter pr. dag, skal kyllingerne slagtes et par dage tidligere end sædvanligt. Så uddør problematikken, hvis det er fra 44 kg til 40 kg pr. kvadratmeter, som er målsætningen. Nogle producenter laver en delslagtning, og det er så deres måde at løse problemet på, nævner Thomas Knudsen.

- Vi bør kunne stå distancen blandt europæiske producenter, men der hører meget varierede oplevelser til. Syd for grænsen er der ikke engang iværksat et zoonosedirektiv, og vender vi os mod Sverige kan vi her konstatere, at Danmark som det eneste land i Europa, kan eksportere salmonellafri kyllinger. Det er en eksportstigning, som giver valuta til landet, og det kan en fjerkræproducent føle sig godt tilpas med, slutter Thomas Knudsen.