136.322 kom til Økodag

Årets økodag løb af stablen søndag, hvor over 135.000 mennesker kom ud for at se de økologiske danse og komme på græs.

Der var trængsel for at komme ud på græsset, så det ud til flere steder til Økodagen. Her på Karensminde på Djursland. Foto: Søren Gammelmark Der var også en række andre aktivitetsmuligheder hos flere af værterne. På Bækkenstoft ved Kirke Hyllinge kunne man komme ind og besøge kvier, hvilket gav store oplevelser for store og små. Foto: Henning K. Andersen Økodag hos Familien Bloten på gården Østerlund i Gudbjerg på Sydfyn. Foto: Camilla Bønløkke 300 mennesker var mødt frem for at se familiens 100 jerseykøer blive lukket på græs for første gang i år. Foto: Camilla Bønløkke Foto: Camilla Bønløkke Mange steder var der flere tusinde besøgende til økodagen, og flere tog utraditionelle metoder i brug for at kunne se køerne ordentligt. Her på Bækkenstoft ved Kirke Hyllinge. Foto: Henning K. Andersen Foto: Camilla Bønløkke

Søndag lagde 42 værter hele landet over mark og stald til den årlige Økodag arrangeret af Økologisk Landsforening, og efter to år med coronarestriktioner og aflysning af det fysiske arrangement var der traditionen tro stor interesse for at komme ud og få en tur i det grønne.

Økologisk Landsforening oplyser, at der var indløst 136.322 gratis billetter til arrangementet, hvor 220.000 økologiske køer blev sendt på græs.

- Danskerne vil have dyr på græs, og dét giver økologien dem. Økodag er vores bedste eksempel på, hvad dyrevelfærd er i det økologiske landbrug. Det er en festdag, hvor vi binder bånd mellem land og by, siger Louise Køster, der er forperson for Økologisk Landsforening.

Det var første gang, at man skulle indløse billet til arrangementet, hvilket var blevet efterspurgt af værterne.

- På den måde kommer det hele til at foregå lidt mere på landmandens præmisser, og det gør det nemmere for dem at sikre optimale parkeringsforhold, og at alle gæster får mulighed for at komme tæt på dyrene, siger Malene Jensen, projektleder for Økodag hos Økologisk Landsforening.

Det var 18. gang, at der blev arrangeret Økodag. Bag arrangementet står Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei.

Læs også