Dansk landbrug vil blive pålagt CO2-afgifter, men samtidig vil regeringen gøre alt hvad den kan, for at pengene bliver ført tilbage til landbruget, for at undgå tab af konkurrenceevne og arbejdspladser.

Sådan lød meldingen fra den nye fødevareminister Jakob Jensen, (V), i forbindelse med den traditionsrige nytårskur for landbruget, som Landbrug & Fødevarer i Syddanmark sammen med blandt andre SLF, KHL og Landbosyd står bag.

En nytårskur, der efter to års corona-pause var vendt tilbage i fysisk form med 650 deltagende landmænd i Agerskov Hallen, med yderligere omkring 100 med på livestreaming via nettet.

I sit indlæg fastslog Jakob Jensen, at der ikke er tvivl om, hvilke sager og emner, der ligger højest på hans prioriteringsliste hér i den første tid som minister:

- Der skal mere fart op udbetalingerne af erstatning til minkavlerne. Minkavlerne skal have sat et værdigt punktum, så de kan komme videre.

Derudover fremhævede Jakob Jensen implementeringen af landbrugets grønne omstilling, som et andet vigtigt område, hvor han fremhævede SVM-regeringens klimamål for landbruget med markante CO2-reduktioner.

- Reduktioner, der ikke må koste jobs og konkurrenceevne i landbruget. Danmark er et landbrugsland, og det skal en CO2-afgift ikke ændre på, fastslog han.

Afgift kan blive dødsstød

Merete Juhl tiltrådte sidste år stillingen som ny administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Hun var blandt indlægsholderne i forbindelse med nytårskuren, og hun lægger ikke skjul på, at hun mener CO2-afgifter er ren gift for landbruget:

- CO2-afgift på landbrug kan have store konsekvenser. Det kan blive et dødsstød for store dele af den danske fødevareproduktion og betyde flere importerede fødevarer i danske butikker. Det er ikke god fødevarepolitik.

Merete Juhl understregede samtidig, at man fra Landbrug & Fødevarers side agter at gå aktivt ind i den politiske proces omkring CO2-afgifterne.

- Vi har to muligheder – vi kan vende ryggen til eller vi kan søge indflydelse, sagde Merete Juhl, med henvising til de fem principper, man har stillet.

Principperne omhandler blandt andet om udvikling frem for afvikling af landbruget, om regional balance i landdistrikterne, samt at tilgodese alle dele af fødevareerhvervet. Dertil positive incitamenter, samt positivt fortegn foran eventuelle CO2-afgifter, så de ikke spænder ben for fremtidige investeringer i landbruget.

De økonomiske vismænd foreslog i slutningen af 2022, at landbruget burde pålægges en CO2-afgift på 1.100 kroner pr. ton. Beregninger, som Landbrug & Fødevarer Syddanmark – det fællespolitiske sekretariat for Kolding Herreds Landbrugsforening, LandboSyd og Sønderjysk Landboforening – har fået indsigt i fra et par landmænd, fortæller tydeligt de økonomiske konsekvenser. Vismændenes forslag vil være dødsstødet for dansk fødevareproduktion, lyder det fra branchen.

Konsekvensberegningen for eksempelvis en sydjysk mælkeproducent med 650 køer viser, at en CO2-afgift på 1.100 kroner vil koste den pågældende landmand 6-7 millioner kroner.

Kritik er blevet hørt

I forbindelse med indlæggene ved nytårskuren, var der mulighed for at stille spørgsmål til indlægsholderne.

For fødevareminister Jakob Jensens vedkommende, kom det til at handle om CO2-afgifter, bureaukratiske regler, tvungen braklægning og udbetaling af landbrugsstøtte.

Omkring CO2-afgifterne slog ministeren endnu en gang fast, at det er SVM-regeringens klare mål, at afgifterne ikke skal koste arbejdspladser eller konkurrenceevne i landbruget.

Omkring kravet om udtagning af fire procent af landbrugsjorden til brak, erkendte Jakob Jensen, at selv om flere andre EU-lande har valgt ikke at følge det, er Danmark bundet op på det via en bred politisk aftale

- Alle skal være enige, hvis det skal ændres i Danmark, slog han fast.

Omkring udbetaling af landbrugsstøtte, har mange landmænd oplevet udfordringer omkring Landbrugsstyrelsen, og hvor styrelsen på det seneste har fået kritik fra flere sider for en for en for kort frist til at søge EU-ansøgningsrunden for støtte.

Og det lader til at kritikken er blevet hørt - for hér var der godt nyt fra ministeren:

- Jeg har godt nyt med til jer. Jeg har rykket det en uge.

Fristen for at søge landbrugsstøtte i 2023 bliver derfor ikke 16. april, men en uge senere.