Stort fremmøde til vinterfaglige møder

VKST har for nylig holdt fire vinterfaglige møder, og det var med næsten 400 deltagere, der fik inspirerende oplæg om, hvordan landbruget bedst går fremtiden i møde.

VKST kunne til årets vinterfaglige møder byde på oplæg til et tema med titlen Fremtidens Landbrug – viden og teknologi.

- Vi havde spændende oplæg inden for et bredt felt om alt fra planteavlsforsøg, CO2-afgift, strategi og virksomhedsplaner samt skatteoptimering til fremtiden og ikke mindst den aktuelle, politiske dagsorden, siger Ane Popp Kristensen fra VKST og takker for opbakningen til alle medlemmer, kunder og oplægsholdere.

Hun lægger vægt på, at fokus for møderne har været »højaktuel viden med fokus på dig, din bedrift og din bundlinje«, og at der var tid til netværk og en god snak med naboen.

Oplægsholderne var erhvervsøkonomisk chef i Seges, Klaus Kaiser, afdelingsleder i VKST, Lars Skovgaard Larsen, afdelingsleder og skatterådgiver i VKST, Heidi Rosenkilde Madsen, økonomi- og virksomhedsrådgiver i VKST, Lars Falster, økonomikonsulent i VKST og Torben Hansen, formand for VKST samt formand for Sektor for Planteproduktion i Landbrug & Fødevarer.

Fremtidens teknologi

I år blev der afholdt fire vinterfaglige møder, som fandt sted i Roskilde, Sorø, Vordingborg og Maribo.

På møderne fik også Morten Damsgaard fra Agri Tech Media taletid, og han præsenterede fremtidens markmaskiner, robotter, redskaber og teknologier med masser af faglige indspil og humor.

- Det var endnu engang en fornøjelse at komme ud og fortælle om fremtidens landbrugsmaskiner, samt få muligheden for at fortælle lidt om AgriTechMedia, som netop har kunnet fejre et års fødselsdag.

Læs også