Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.
Den 26. juli sidste år nægtede Energinet at give lodsejerne fra det såkaldte Stenderuphalvøen-initiativ aktindsigt over, hvilke lodsejere, som blev berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Initiativet havde søgt om aktindsigt i sagen hos det statslige energiselskab, men altså uden held.
Indtil nu. For i en nylig afgørelse har Miljø- og Fødevareklagenævnet slået fast, at Energinet skal udlevere den såkaldte lodsejerliste til initiativet.
- Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Energinets afgørelse af 26. juli 2019 om afslag på aktindsigt i en liste over berørte lodsejere i forbindelse med Baltic Pipe-projektet til delvis aktindsigt, hedder det i afgørelsen fra klagenævnet.
- Energinet skal herefter udlevere den omhandlede lodsejerliste, hvor navne, telefonnumre og e-mailadresser på personer med navne- og adressebeskyttelse er undtaget, lyder det videre.
Afgørelsen kommer, efter at lodsejerinitiativet havde klaget til Energinet over det oprindelige afslag på aktindsigt.
- Grænseoverskridende adfærd
Hos klagerne hilses afgørelsen velkomment.
- Vi er rigtig glade for at få indsigten som ønsket, men er generelt hårdt ramt af den manglende aktindsigt som præger Baltic Pipe, siger Anker Bruhn , der er en af initiativtagerne bag Stenderuphalvøen-initiativet.
Ifølge Bruhn er Energinets praksis et udtryk for, hvordan det offentlige forsøger at påvirke offentlighedens rettigheder i sager som den pågældende.
- Lige som grundlaget for ekspropriation til Baltic Pipe forekommer grænseoverskridende, så er begrænsningen i aktindsigt grænseoverskridende. Det passer desværre meget godt ind den aktuelle debat om det offentliges tiltagende grænsesøgende aktiviteter ind over de helt basale rettigheder i dette samfund, siger han.
Et spørgsmål om offentlighedslov
Undervejs i sagen havde Energinet begrundet deres afslag om aktindsigt med baggrund i offentlighedslovens paragraf 12, der handler om private, økonomiske forhold.
- Energinet har anført, at udlevering eksempelvis kan medføre et muligt fald i værdien af de berørte ejendomme, og lodsejernes forhandlingssituation samt kreditorers spekulationer på baggrund af eventuel udbetaling af erstatning m.v. kan blive påvirket, hed det i en udtalelse fra Energinet til klagenævnet.
Desuden indvendte Energinet, at det ville være meget ressourcekrævende at skulle producere en fuld liste, fordi man ville skulle tage hensyn til lodsejere, der skal anonymiseres.
Men den version af offentlighedsloven, som er fra 1985 og som Energinet har begrundet deres afslag ud fra, har ikke bestemmelser, der kan bruges til at afslå aktindsigt, slår klagenævnet fast.
Anker Bruhn mener, at der er andre årsager end de omtalte, til at Energinet havde nægtet at give aktindsigt i første omgang.
- Det er ret anstrengende opførsel af statsejet selskab, som ovenikøbet har fået en helt tilsvarende dom for kort tid siden, og som fortsætter med en praksis, der synes at have kun et formål, nemlig at lægge flest mulige forhindringer i vejen for dem, der vil se dem i kortene, siger han.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 96 66