I slutningen af 2017 blev der for første gang sat gang i et økologisk biogasanlæg ved Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse. Men det har været lettere sagt end gjort at få den fulde udbytte af anlæggets kapacitet, har folkene bag projektet måtte sande. 

Selve byggeriet af det store anlæg gik egentlig efter planen, men da startknappen var aktiveret, var det også startskuddet til de udfordringer, der har været, oplyser Lise Rasmussen, der sammen med hendes mand, Bent Rasmussen, er primus motor på projektet.

- Da anlægget var kommet op at køre, kunne vi godt have haft lidt nemmere ved at finde nogle, der kunne rådgive os omkring det biologiske i at drive biogasanlægget. Det syntes vi, var en stor udfordring, forklarer Lise Rasmussen og fortsætter:

- Når vi så lykkedes med at finde nogle, var det typisk folk, der havde noget, de gerne ville sælge; nogle produkter, der kunne hjælpe sådan et biogasanlæg. Og så er det så spørgsmålet, om hvor mange penge man ville bruge på at komme forskellige ting i biogasanlægget, om man ville prøve at få anlægget til at køre i sig selv.

Lavt udbytte

Det primære problem med anlægget var, at det ikke gav tilstrækkeligt med output af gas, siger Lise Rasmussen.

- Vi syntes ellers, at vi fodrede anlægget med mange gode produkter, men vi fik ikke nok ud af biogasanlægget. Det kørte kontinuerligt meget lavt, eller i hvert fald for lavt udbyttemæssigt. 

Så I nåede måske et punkt, hvor det slet ikke kunne svare sig at have anlægget kørende? 

- Det var sådan lige til, at det kunne løbe rundt. Men samtidig skulle det så også gerne kunne tjene sig selv ind og give et overskud, indregnet løn til dem, der skulle passe det, plus renovationer og afdrag til biogasanlægget til at få det betalt over tid.

Hjælp fra Seges

Det skuffende udbytte fra biogasanlægget stod på i et år, inden anlægsejerne fik sat skred i tingene. Det skete i et samarbejde med specialkonsulent hos Seges, Niels Østergaard, men det var lidt af et tilfælde, at samarbejdet kom i stand.

- Han skulle lave nogle papirer til os i en anden sammenhæng, men vi fandt så ud af, at han kunne hjælpe os en hel del med selve driften af det økologiske biogasanlæg, og havde nogen erfaring med det, så vi kunne trække på ham, siger Lise Rasmussen.

Fra Niels Østergaard var meldingen klar. Han mente, at anlægget var blevet overfodret i forhold til, hvad der kunne give en hensigtsmæssig gasproduktion. Den melding er der blevet lyttet til.

Sultet i en periode

- Vi har sultet det i en periode, så organismerne kunne komme i gang igen. Det, vi gjorde i starten, var, at vi overfodrede det. Vi tænkte, at det ville give mere gas, og så har vi bare fodret det, uden at nogle kunne sige til os, at det nok ikke lige var det, der skulle til, fortæller Lise Rasmussen. 

Efter den ændrede fodring af anlægget oplevede Lise Rasmussen, at anlægget begyndte at køre mere stabilt.

- Det sank selvfølgelig i gasproduktion, da vi stoppede med at fodre det, men så begyndte det at stige, uden vi øgede fodermængden, og så begyndte gasproduktionen at stige helt af sig selv. Og de målinger, vi lavede, blev bedre og bedre, og da vi så havde nået et godt niveau, begyndte vi lige så stille at fodre det igen.

Mærkbar forskel

Den forbedring, der er sket via anlægget, har været til at tage og føle på. Således er produktionen i anlægget steget til det dobbelte af, hvad det har været indtil videre, og det glæder naturligvis Lise Rasmussen, som oplyser, at anlægget blev sultet i et par måneder.

- Det var måske heller ikke helt nødvendigt at holde det så længe, men jeg var nok lidt stædig og fastholdt, at hvis vi skulle gøre det, så skulle vi også være sikre på, at vi var på rette vej.

Siden dengang er anlægget i samarbejde med Niels Østergaard stille og roligt blevet kørt op igen, og det har blandt andet også handlet om at finde den rette arbejdstemperatur for anlægget.

- Vi har fået forklaringer på, hvorfor den og den temperatur ville være god, og hvad der sker nu.

Vågent øje på anlægget

Lise Rasmussen erkender, at det havde sparret hende og medejerne for en del bøvl, hvis de tidligere havde kunne reagere på den skuffende energiproduktion.

- Det kunne have været sjovt, hvis vi havde gjort det fra starten, fremfor at gå og hive os selv i håret i et år og tænkt på, om det ville gå helt galt med det her, og om vi kunne leve af det, eller om vi blev nødt til at sælge hele ejendommen. 

- For pengene til biogasanlægget er belånt i vores ejendom. Man kan ikke låne i selve anlægget, så det kunne blive lidt dyrt, hvis det ikke kunne løbe rundt, og også give et overskud, lyder det fra Lise Rasmussen.

Hun tilføjer dog, at det ikke er alle tingene omkring biogasproduktionen, der er 100 procent styr på.

- Vi har hele tiden et vågent øje på det, der sker på overfladen i anlægget. For det er det, der siger os mest om, hvad der sker i anlægget. Så kan vi måle på gassen og samtidig tage nogle prøver på gyllen, men det er ikke noget, vi kan gøre hver dag.