Det Skanderborg-baserede firma Velosit udstiller for første gang på Nutrifair og præsenterer sine specialudviklede og stærke cementprodukter til landbruget.
Velosit, der leverer cementbaserede specialprodukter til blandt andet landbruget, deltager for første gang på Nutrifair.
Firmaet blev stiftet i 2020 af Mads Nøhr Henriksen og Nikolaj Sørensen, som gik med drømme om at skabe et stærkt skandinavisk brand indenfor cementbaserede specialproduktioner. Som sagt som gjort, og i dag bidrager Velosit blandt andet med renovering af beton i landbruget ved hjælp af firmaets specialudviklede produkter, der indeholder det såkaldte SCA-cement.