Med introduktion af Sand Flush tilbyder Lely nu en gødningsløsning til næsten alle malkekvægsbedrifter.
I efteråret lancerede Lely »Sand Flush«, en enhed, der gør gødningsopsamleren Discovery Collector velegnet til stalde med sandstrøelse.
Da sand er almindeligt brugt som strøelse i stalde verden over, er dette den perfekte tilføjelse til Discovery-porteføljen, lyder det fra Lely, som står klar på NutriFair.
De peger på, at det indtil nu har været svært for Discovery Collector at håndtere gødning med sandindhold. Årsagen dertil var, at sandet blev opsuget sammen med gødningen og når gødningen blev dumpet, forblev sandet i tanken og blev ophobet med tiden. Som følge heraf var der mindre plads tilbage i tanken til den opsamlede gødning, og robotten fungerede derfor ikke længere optimalt.
Med men Sand Flush er det ifølge Lely nu muligt at udnytte fordelene både med Discovery Collector C1 og C2 i stalde, der indeholder sengebåse med sandbund.
- Vi er stolte over nu at kunne introducere Sand Flush, en enhed, der er nem at installere og som gør både Discovery Collector C1 og C2 velegnet til stalde med sandstrøelse. Sand Flush giver landmænd mulighed for at vælge den robotløsning til rengøring af staldgulve, der passer bedst til deres bedrift, lød det fra Henk van Dongen, administrerende direktør for Business Team Manure i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af Sand Flush.
Ingen ophobning af sand
Gødningsopsamleren Discovery Collector bruger revolutionerende vakuumteknologi til at opsamle gødning på både faste gulve og spaltegulve.
Discovery Collector rengør staldgulvet ved at suge gødningen op og dumpe den i en gyllekanal. Introduktionen af den nye enhed til sand gør både C1- og C2-modellen af Discovery Collector velegnet til stalde med sandstrøelse.
Lely fremhæver, at ved Sand Flush bruges vand fra Discovery Collectors buffertank til at skylle sandet ud af gødningstanken, idet gyllen tømmes ud, så sand ikke hober sig op i tanken. Ligesom maskinen holdes i balancen under navigation på ruterne. Det sikrer en optimal udnyttelse af robottens ydeevne og kapacitet.
Mere tid til dine køer, til din gård og til dig selv
Køernes velfærd overvåges af AI-drevet monitor
Lely lancerer AI-drevet monitor til overvågning i stalden
Lely Sphere er optaget på teknologilisten