Danish Crown arbejder med flere modeller, der skal hjælpe koncernen ud af krisen. En af mulighederne kunne ifølge direktøren være at bygge flere slagtesvinestalde.
Til generalforsamlingen i Landsforeningen for Danske Svineproducenter i Fredericia i sidste uge brugte adm. direktør i Danish Crown, Niels Duedahl, noget af sin tid på at gøre status på Danish Crown.
Derudover blev der også snakket om »problembørn«, hvor slagterigiganten skal sætte ind og lægge pres på for igen at kunne tjene penge.