I januar modtager danske biogasanlæg op mod 30 procent mere madaffald end i resten af året, og samtidig er affaldet langt mere energirigt. Resultatet er næsten 60 procent mere biogas sammenlignet med en gennemsnitsmåned.

Ifølge Gemidan, der forbehandler madaffald fra især husholdninger, hvorefter det organiske indhold sendes til genanvendelse på biogasanlæg, skyldes stigningen, at danskerne smider mere mad ud i og efter julen. Det ekstra madaffald består desuden i højere grad af fedtholdige rester, som giver et langt højere gasudbytte end almindeligt køkkenaffald.

- Danskerne kan godt holde jul med god samvittighed. Den overskydende julemad bliver ikke spildt, men omdannet til grøn biogas på biogasanlæggene, som gør god gavn i energiforsyningen, siger Lars Kaspersen, adm. direktør i Biogas Danmark.

Stigende tilførsel til biogasanlæggene

Ifølge Energistyrelsen blev der i 2024 tilført omkring 620.000 ton madaffald fra husholdninger og storkøkkener til biogasanlæg. Det svarer til godt 50.000 ton pr. måned de 11 måneder om året, men omkring 65.000 ton alene i januar.

Samtidig giver madaffaldet fra julen op til 30 procent mere biogas end det madaffald, der modtages om sommeren.

- Andefedt i julen giver ganske enkelt mere gas end gulerødder i juli. Det betyder, at selvom mængden »kun« stiger med 30 procent, så stiger gasproduktionen med næsten 60 procent, forklarer Lars Kaspersen.

Kunne gødske 13.000 ha

Ud over grøn gas bidrager julens madaffald også til at recirkulere vigtige næringsstoffer. Madaffaldet indeholder blandt andet fosfor, som efter biogasprocessen kan bruges som gødning i landbruget. I 2024 recirkulerede biogasanlæggene fosfor nok fra madaffaldet til at gødske 13.000 hektar landbrugsjord.

Madspild bør ifølge biogasbranchen minimeres, men det er vigtigt at den mad, der ikke spises samt rester fra tilberedningen nyttiggøres til energi og gødning. Potentialet kan øges, da betydelige mængder madaffald fortsat ender i restaffaldet.

- Jo mere madaffald der ender i biogasanlæggene frem for i restaffaldet, jo mere grøn energi og genanvendte næringsstoffer får vi ud af det. Det er godt for klimaet, energiforsyningen og ressourcekredsløbet, siger Lars Kaspersen.

Business