Klimahensyn rammer også byggeri, hvor kommunerne er begyndt at begrænse størrelsen på vores boliger.
Af Lene Aagaard, arkitekt, Velas
»Hvor langt er der til skel?« spurgte en lidt irriteret sagsbehandler. Jeg målte det til 87 meter. Intet problem der.
Når vi befinder os i det åbne land, behøver vi ikke at forholde os til støj fra naboens plæneklipper, eller om naboens kat besørger i vores sandkasse. Vi skal til gengæld forholde os til naturen. Vi skal vise nænsomhed over for turisters og naboers udsigt og kærlighed til skov, marker og måske sø og hav. Det er dejligt at være arkitekt på landet.
Planloven regulerer byggeri i det åbne land, og den reguleres løbende efter samfundets krav og øvrige lovgivning. Den helt store forandring skete i 2017, hvor vi opnåede en fordobling af maximal størrelse på stuehuset til højst 500 m². Det passede os godt, at vi ikke hver gang skulle søge dispensation - en bolig på landet er stor og høj, ellers får man jo slet ikke øje på den.
Mange af de stuehuse, som vi har opført, ligger i forbindelse med stalde og driftsbygninger på op til 12 meters højde. Med tung kørsel samt støv og støj er der tale om en stor og levende arbejdsplads, som man samtidigt bor på.
Klimahensyn
Nu sker der så noget igen: Kommunerne er begyndt at begrænse størrelsen på vores boliger - også på landet. Det sker ikke af hensyn til udsigten, men af klimahensyn. Det koster simpelthen på det grønne regnskab, at vi skal producere tunge byggematerialer. Og det er en svær tid, hvor vi er usikre på, om de tunge materialer ikke netop er klimavenlige alene på deres levetid, så man opvejer den belastende produktion?
Eller skal vi forklare en landmand, at nu skal stuehuset være lille og i træ?
Indtil vi samt miljø- og klimaforskerne bliver skarpere på, hvad vi kommer længst med, findes der en anden mulighed - at benytte en eksisterende landbrugsbygning som beboelse.
Genbyg
Vi har været hurtige til at fjerne gamle bygninger, så vi kunne bygge drømmeboliger, og mange gange er placering også en vigtig faktor i ønsket om et nyt stuehus. Men når det ikke er tilfældet, kan vi anbefale at løfte blikket for en ny trend, genbyg. Fede gamle mursten og smukke trækonstruktioner, der åbnes for. Et nyt tag kan lægges udenpå, så man bevarer udsynet til alt det gamle og bevaringsværdige.
Det er bestemt ikke gratis at udnytte eksisterende kvadratmeter, især fordi der skal beregnes energi, statik og bæredygtighed på ældre bygningsdele, men det kan vise sig at være en god forretning med et unikt resultat. Og det er bestemt ikke forbudt at bygge til på en elegant måde, så man kan komme meget langt i den gamle lade.
Følger tiden
Selvom vi ligger i det åbne land, og normalt følger en anden byggetradition end byhuse og typehuse, følger vi de strømninger, der ligger i tiden:
Vi kan bevare en traditionel symmetrisk byggestil, men så måske med større vinduespartier og en lys og åben indretning. Vi kan bygge med ensidig taghældning, selvfølgelig også på maskinhuset, og dermed få en meget moderne og elegant arkitektur, som kan placeres diskret i landskabet. Eller vi kan prøve at begrænse vores indretning, så vi bygger tilbage efter de gamle størrelser på højst 250 m². Og på den måde tænke i mindre rum, færre rum, og en fleksibel indretning, der vokser med familien.
Vi kigger på byggematerialer hele tiden og følger med i nyheder og spændende opfindelser, og i disse år er det blevet endnu vigtigere. For tiden studerer vi solcelle-tagplader og lette vedligeholdelsesfri teglsten og fliser til facaden. Byggebranchen har været igennem en turbulent tid, og priserne svinger en del, men med et godt samarbejde og en kreativ tilgang til de gode løsninger, kan vi få økonomien til at hænge sammen i vores byggeprojekter.
Vi ser de nyeste grønne tiltag som et vilkår, som vi tager med i overvejelserne fra starten, så vi kan opfylde de kommende energikrav. Det begrænser ikke vores kreativitet og arkitektur, og vi vil fortsætte med at hjælpe folk med at bygge deres drømmehuse i det åbne land.