Støtteordning umuliggør dyrkning: Christian overdrager sin sidste jord til naturen

Han har altid haft en drøm om at have sit eget lille naturareal, og den ambition kan nu blive ført ud i livet takket være EU-støtte.

- Nu får jeg endelig min naturperle, siger Christian Carstensen – og peger ud over markerne i det sønderjyske grænseland.

Det er tirsdag eftermiddag i området lidt udenfor landsbyen Ravsted ved Bylderup-Bov. Der er for en gangs skyld intet vildt at spotte på de braklagte marker i det sydligste Jylland. Men det er kun et par minutter siden, at vildtkameraet forevigede et rådyr blot et stenkast fra, hvor Christian Carstensen nu står og beretter om arealets kommende status. Han har netop søgt om støtte til permanent ekstensivering for de mellem 11 og 12 hektar jord, og det skyldes bestemt også hans interesse for jagt.

Flere fordele end ulemper

- Der er mange ting, man ikke må på et ekstensivt areal, men jeg bestemmer dog selv, hvornår mit græs må slås ned – hvis jeg da overhovedet beslutter mig for at gøre det. Og det er jo sådan med forårsslåning, at man risikerer at dræbe råvildt-lam, og at man tager for eksempel fasankyllingerne med efterårsslåningen. Nu kan jeg tænke på dyrene. På dén måde synes jeg også, at den nye støtteordning er både jagt- og vildtvenlig. Man kan jo ligeledes lave spor til vildtet og dén slags, forklarer sønderjyden.

I det hele taget synes Christian Carstensen ikke, at en permanent ekstensivering lægger ubehagelige bånd på ham:

- Jeg må jo ikke gødske, sprøjte og pløje. Men det er jeg da ligeglad med. Arealerne her er alligevel ikke ligefrem perfekte til korndyrkning, slet ikke når man sammenligner dem med mere højtliggende jorde, forklarer han.

‑ Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at jorden kan miste værdi med den permanente ekstensivering, og at jeg for eksempel ikke længere kan tjene på at sælge den til en af de omkringliggende landmænd. Men det er stadig min jord. Og nu kan jeg få mine naturambitioner opfyldt og samtidig få en pæn sum penge for min hobby. I mit tilfælde har jeg svært ved at se ulemperne, selv om der selvfølgelig på papiret er en masse begrænsninger, tilføjer Christian Carstensen.

Bedre end at ekspropriere

Faktisk mener han, at hans jord lidt udenfor Ravsted er noget nær perfekt i forhold til den nye støtteordning:

- Hvis nogen skal tage arealer ud af drift på denne måde, så skal det da være sådan en naturglad dreng som mig. I øvrigt er det fedt, når man kan gøre den slags ad frivillighedens vej, fremfor at driftige landmænd skal tvinges til det gennem ekspropriationslignende tiltag, lyder det fra Christian Carstensen.

Landmanden blev træt af bureaukratiet

Den 40-årige nu forhenværende landmand havde, da bedriften var størst, 240 hektar jord og 300 malkekvæg. Men Christian Carstensen – bosat i Løgumkloster, gift med Carina og far til Caroline og Cecilie – blev træt af især det omsiggribende bureaukrati som fødevareproducent og solgte derfor gården 1. maj sidste år. I dag tjener han til føden, når han siddende i en stor gummiged læsser grus i en nærliggende grusgrav. Samt altså ved at afhænde den tidligere korn- og græsmark til naturen. Han har også gang i et lokalt skovrejsningsprojekt.

- På et tidspunkt var det meningen, at arealerne her skulle blive til et vådområdeprojekt. Men det tog alt for lang tid. Vi kom aldrig videre med det, fortæller han.

Også storken bør godte sig

Tilbage til dyreverdenen, hvor ikke kun råvildtet men også de store og sjældne fugle er i fokus udenfor Ravsted. Det vil således lige så være en stor fordel for områdets lokale stork, hvis Christian Carstensens jord bliver omdannet til det ønskede naturareal.

- Vores storkeforening er ret vild med idéen om, at den bagerste afdeling kan bruges til afgræsning, fortæller han.