Brakkravet lever videre i 2025, og det betyder, at landmænd som Kim Wiborg Hansen kommer til at fortsætte med at leje jord blot for at lade det stå.
Der var mange landmænd, der skulle finde kreative løsninger, da brakkravet på fire procent blev indført fra 1. januar 2024.
Markplaner blev gennemsøgt for våd jord, hjørner og kiler og det var alligevel ikke nok for alle.
Man måtte tage noget produktiv jord ud af produktion, hvis man skulle overholde kravet.
Lige præcis den situation stod Kim Wiborg Hansen i, da han i efteråret 2022 granskede efter løsninger, så han forsat kunne leve op til kravene for landbrugsstøtte.
Brakkrav i 2025 vækker både harme og forhåbninger
- Det går mig godt nok på. Det er synd og skam, hvis den jord ikke skal dyrkes, og det rammer mig også på min stolthed. Det er fagligt det rigtige at dyrke den jord, lød det fra Kim Wiborg Hansen dengang i en artikel i Effektivt Landbrug.
Fandt en løsning
Derfor var han på jagt efter dårlig jord han kunne braklægge. Dårlig jord, så lejen ikke var så høj. Men også så skammen ved at braklægge god jord ikke skulle fylde hos landmanden.
Han manglede i omegnen af 14 hektar for at nå i mål. Og det nåede han.
- Jeg har lige været ude at slå noget af det til brak i går, fortæller han her to år efter de om de nu lejede arealer, der er spredt lidt rundt i grænselandet mellem nord- og midtjylland.
Samlet fik han i efteråret 2022 skaffet 13,5 hektar som opfylder brakkravet sammen med cirka to af hans egne hektar, der ifølge ham selv bedst kan karakteriseres som »pisjord«.
GLM-krav 8
Krav, der blev indført ved den seneste CAP-reform, der trådte i kraft 1. januar 2023
Pålægger alle modagere af grundbetaling at have fire procent uproduktiv jord
Blev ligesom resten af reformen defineret i 2021, men siden blev der indført dispensationsmulighed for det enkelte land
Danmark har valgt ikke at bruge dispensationsmuligheden
I foråret 2024 blev reglen afskaffet igen som EU-krav inden de fleste lande havde nået at indføre den
Danmark har valgt at beholde reglen i 2025 på trods af afskaffelesen på EU-plan
Frustrationen har altså lagt sig en smule, eftersom det er lykkedes at finde en stabil løsning, der altså ind til videre har holdt i to år.
- Det betyder meget, at vi ikke har taget noget godt jord ud. Det ville ikke være til at holde ud. Vi fandt et areal 20 kilometer væk, der kun var græs og så har vi lejet noget jord, der engang har været brugt til juletræer. Så det lykkedes uden at smide god landbrugsjord væk, fortæller Kim Wiborg Hansen der ud over planteavlen avler smågrise på Gyvelhøjgård ved Thise.
Udover arealet 20 kilometer væk fra gården og bopælen, er der tale om et areal 40 kilometer nordpå, hvor midtjylland så småt er blevet til Himmerland.
Stadig dyrt
Selvom han har fundet udmærkede løsninger på brakproblematikken er dog ikke fordi han har ændret holdning til brakkravet. Eller at det ikke har konsekvenser for gården.
- Det koster jo stadig penge, selvom vi fandt nogle løsninger. Det er jo dyrt at leje jord, så det er ikke uden omkostninger bare fordi vi fandt en løsning, hvor det ikke gik ud over den gode jord, vi selv havde.
Unødvendigt
Derfor har hans holdning heller ikke ændret sig nu, hvor forligskredsen bag aftalen om landbrugsstøtten har valgt at fortsætte med braklægningsreglen i 2025 selvom det i foråret blev besluttet, at reglen ikke længere er et krav, som medlemslandene skal overholde.
Overblik: Sådan er det gået frem og tilbage med brakkravet
Han så stadig gerne braklægningen fjernet.
- Jeg synes stadig, det er unødvendigt at fjerne god landbrugsjord. Det har ikke fyldt så meget for os den her gang, fordi vi er på plads med en løsning, der bare kan fortsætte, så jeg har taget det meget roligt. Men optimalt set var brakken blevet fjernet, så jeg kunne stoppe med at bruge penge på at leje jord, lyder det fra Kim Wiborg Hansen.