- Utroligt at vi har råd til at belønne landmænd for ikke at dyrke jorden

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Hvis der findes et bynært landbrug i Danmark, må det være Hovholm.

Hovedstaden befinder sig nærmest lige på den anden side af bakken bag maltbygmarken i retning mod øst.

- Jeg plejer at sige, at vi nok er den gård, der ligger tættest på Rådhuspladsen, som landmand Lars Thygesen formulerer det.

- Men nu skal det heller ikke lyde som om, at det nødvendigvis er nogen fordel at bo her. Der er godt nok ikke lang vej ind til alle mulighederne i storbyen. Men jeg er da ikke i tvivl om, at vi med vores beliggenhed tæt på København får flere kontrolbesøg end så mange andre landmænd, siger han grinende.

Det går godt på bedriften her i hjørnet mellem Egedal, Roskilde og Høje Taastrup kommuner. Hvor man på den gamle slægtsgård, der har været i familiens eje siden 1754, gennem årene har formået at forny sig med moderne tiltag og alsidig produktion. En produktion, der udover dyrkningen af 900 hektar fortrinsvis hvede, byg, rug, raps og græsfrø også inkluderer entreprenørvirksomhed med for eksempel snerydning og saltning her om vinteren.

De såvel konventionelle som økologiske arealer ejet eller forpagtet af landmanden på Nonnemosen nummer 10 kaster naturligvis hektarstøtte af sig – og heldigvis for det, hvis man spørger indehaveren.

Jorden er bedre sydpå

- Jeg har det i bund og grund fint med EU-støtten. For hvis vi ikke fik den, havde vi underskud, fortæller Lars Thygesen.

- Det var noget andet, hvis vi havde mange køer, eller hvis vi fortrinsvis dyrkede kartofler. Når en bedrift er fokuseret på ren planteavl som den her, så er man nødt til at være glad for støtten. Også fordi det egentlig ikke er alt for god jord i dette område, tilføjer han.

Kommer man bare 10 kilometer længere sydpå, er jordbunden af en noget bedre kvalitet, lyder det. Mere ensartet, mere leret, og den holder bedre på vandet. Her ved Smørum er underlaget en blandet landhandel.

- Vi befinder os jo lige midt imellem Midtsjælland og Nordsjælland. Og jorden er klart bedst det førstnævnte sted, fortæller Lars Thygesen.

Han er niende generation på Hovholm, som han overtog tilbage i 1997. Den 58-årige landmand er uddannet agrarøkonom og desuden merkonom i regnskab. Lars Thygesen og hustruen Didde har tre børn, heriblandt en søn der lige nu skriver kandidatopgave på Landbohøjskolen samt en søn med både grønt bevis og aktuelt landbrugsarbejde.

- Så mon ikke det også bliver til tiende generation her på stedet, funderer Lars Thygesen.

På Hovholm forsøger man at få historie og tradition til at gå hånd i hånd med det nye og med fremtiden, og man gør en dyd ud af at have overenskomst plus altid at have mindst én landbrugselev tilknyttet bedriften.

- Det er vigtigt, synes jeg, at unge får en uddannelse. Vi har som virksomhed en forpligtigelse til at sørge for, at der også i fremtiden er god og veluddannet arbejdskraft til rådighed, siger landmanden.

Mere besværligt

Fritiden går med jagt og som flittig fodboldfan på Brøndby Stadion. Men som stort set alle planteavlere har Lars Thygesen mest travlt med arbejdsgøremål som at så, sprøjte, høste og vedligeholde materiellet i maskinhuset.

Han kan godt blive nervøs ved udsigten til det støtteloft, der truer de europæiske – og ikke mindst større danske – landbrugsbedrifter. Fra EU’s side leges der således stadig med idéen om højest at give 100.000 euro eller 750.000 kroner i støtte per bedrift.

- Det vil betyde, at jeg får under halvdelen af det nuværende beløb. Det er godt nok ikke nogen rar tanke, siger Lars Thygesen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at hvis støtteloftet indføres, vil de store bedrifter overalt i Europa bare blive delt op i flere og mindre driftsenheder. Formentlig i anpartsselskaber, så ejeren kan bevare magten. Det vil medføre endnu mere administration og bureaukrati end i dag, hvor vi allerede har mange enheder at arbejde med. Lige nu har jeg for eksempel selv seks-syv-otte cvr-numre tilknyttet min markplan. Det vil blive endnu mere besværligt i fremtiden, forudser den sjællandske landmand.

Han frygter også, at den grønne del af landbrugsstøtten fremadrettet kommer til at fylde så meget i forhold til grundbetalingen, at landmændene bliver endnu mere afhængige af projekter og dermed konsulenter.

- I forvejen er det jo svært nok at udforme sin egen ansøgning. Man skal ikke skrive eller regne ret meget forkert, uden at man bliver trukket i støtte, og derfor er vi landmænd nødt til at få hjælp til den slags. Jeg kan godt være bange for, at en endnu større del af det, der jo egentlig var tænkt som en støtte til fødevareproduktion, fremover går til administration og projektbureaukrati, lyder det.

Politikere lefler for byerne

Lars Thygesen synes godt om den oprindelige idé med EU-støtten, der blandt andet havde til formål at sikre fødevareproduktionen på kontinentet. Tiderne har dog ændret sig, fastslår indehaveren af Hovholm:

- I dag er støtten blevet et politisk redskab, som man bruger til at fremme grønne tiltag. Men også til at holde folk ude i landdistrikterne. I blandt andet Østrig, Frankrig og Italien er det jo tydeligt, hvordan hektarstøtten anvendes til at lokke landbrugere til at forblive på deres små ejendomme i tyndt befolkede egne. Dermed holder man – desværre – også liv i de mindst effektive landbrug. Det er i øvrigt et fint eksempel på, hvor mange forskellige landbrugsinteresser der er under EU-paraplyen, siger han.

Helt grotesk bliver det dog ifølge Lars Thygesen med den ekstra hektarstøtte, der gives til sådan noget som blomster- og bestøverbrak:

- Dermed betaler det sig for en landmand ikke at dyrke sin jord. Pludselig er hver hektar måske fire til fem tusind kroner værd i stedet for et par tusind. Så har man pludselig heller ikke længere noget incitament til at forpagte jorden ud, siger han.

- Det er utroligt, at vi som samfund har råd til det. Og her taler jeg både om det europæiske og det danske samfund. Så ved jeg godt, at forklaringen eller undskyldningen er nødvendigheden af et rent vandmiljø og så videre. Men politik, dét er det i hvert fald mere, end det er støtte til fødevareproduktion. Jeg tror, at det handler om at få nogle stemmer inde i byerne, tilføjer Lars Thygesen.