Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

»Støtte til landbrug under særlige geografiske forhold«. Det er egentligt det tekniske navn. Men i Danmark, hvor vi ikke bøvler med så mange bjerge eller andet ufremkommeligt terræn, er det ikke så mange  geografiske forhold, der virkelige svækker mulighederne for landbrug.

Men øer har vi, vores beskedne størrelse taget i betragtning, masser af. Derfor hedder ordningen i Danmark altså også normalt Ø-støtte, da den gives udelukkende til landmænd, der bør på øer, der ikke er brofaste med resten af Danmark.

Ø-støtten ligger på 500 kroner per hektar, og bliver lagt over i den almene grundbetaling. Desuden kan den også kombineres med en lang frække andre ordninger som for eksempel bio-ordninger.

Debat om fastlandet

Det har i de senere år ført til en del debat blandt landmænd på øerne rundt om i Danmark, de det har ført til en stigning i braklægning på øerne, at man eksempelvis har kunnet kombinere ø-støtten med bioordninger der tager arealer ud af dyrkning. Det gør det i følge flere landmand for attraktivt for landmænd fra fastlandet at forpagte arealer på øer.

Sådan kan økonomien for en hektar på et ø-landbrug se ud, hvis man får støtte fra bioordningen »midlertidig ekstensivering«.

Sådan kan økonomien for en hektar på et ø-landbrug se ud, hvis man får støtte fra bioordningen »midlertidig ekstensivering«.

Det gælder også i forhold til 4-procentskravet, hvor alle bedrifter jo skal finde fire procent af deres arealer af at lade stå uproduktivt hen, og så kan det pludselig være attraktivt at leje et stykke jord på en, så man udover at undgå at braklægge noget af sin eksisterende frugtbare jord også for ø-støtte til den uproduktive jord.

- Ø-støtten var selvfølgelig ment som en hjælp, da den blev indført. Nu er den i stedet blevet til en trussel for vores lokalsamfund, lød det eksempelvis fra landmand Søren Svennesen, der driver landbrug på Barsø, i 2025.
 

Kan øge presset på ø-landmænd

- Problemet er, hvis en kollega fra fastlandet – det kunne for eksempel være en stor svineproducent fra Nordjylland – beslutter at købe jord her på Barsø og lægge de arealer brak. Så kan han udnytte sin egen jord hjemme i Nordjylland bedre – og score de 500 kroner per hektar her på stedet, som jeg ikke kan få, fordi jeg allerede får tilskud til 100 hektar, lød det således.

27 danske øer er ifølge bekendtgørelsen berettigede til at modtage ø-støtte. 
 

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.