Undtagen i skovene er fuglearterne gået meget tilbage i hele Danmark igennem mange år.

Men værst står det til i landbrugsområderne, hvor hver tredje fugl er forsvundet igennem de seneste godt 30 år ifølge en rapport fra Landbrugsstyrelsen.

Bestandene af vibe, agerhøne, sanglærke, bomlærke, stær og gulspurv er i frit fald og kom i 2019 på den danske rødliste over truede arter herhjemme, så listen tæller i alt 20 agerlandsfugle.

Fuglene vil kunne få et hurtigt og stort løft, hvis fem procent af den dyrkede landbrugsjord blev taget ud af drift og udlagt til natur, og de fik bedre levevilkår og adgang til mere at spise, siger biolog i Dansk Ornitologisk Forening, Knud N. Flensted.

- Det vil vende udviklingen meget hurtigt. Det vil nærmest bonne ud med det samme inden for de næste et til tre år. De insekter og ukrudtsarter, som vil nyde godt af det, reagerer meget hurtigt på forbedrede forhold. Vi vil ikke komme tilbage til tilstanden for 30 år siden. Men tilbagegangen vil stoppe og blive vendt. Med et forsigtigt gæt vil jeg tro, at man vil kunne se en forbedring på 10 procent inden for de første tre år, siger han.

EU-regler påvirkede fuglelivet

Fuglearternes trivsel har været påvirket meget forskelligt op og ned igennem årene. Blandt andet på grund af øget brug af vinterafgrøder i stedet for vårafgrøder fra 1980’erne i og af ibrugtagning i 1990’erne og med stop efter årtusindeskiftet af braklægning. Begge ting i henhold til EU-regler.

Således kostede vinterafgrøderne et kraftigt fald i bestanden af agerhøns. Arten gik lidt frem igen, da braklægningsordningen blev indført, men bestanden gik tilbage igen, da EU igen sløjfede braklægningsordningen. Genopdyrkningen af de braklagte marker beskar også kraftigt bestanden af tårnfalke, som mistede en masse mus at føde på, fortæller Knud N. Flensted.

Men generelt har antallet af individer blandt alle agerlandfuglearterne i det hele taget været i tilbagegang undtagen råge og gærdesanger.

Det er blandt andet sammenlægning af marker og nedlæggelser af markveje, læhegn og jord- og stendiger, som mere generelt har medvirket til forarmelsen af insekt- og dyrelivet i landbrugsområderne, siger biologen.

Også insekter og vilde blomster er gået tilbage

Øget dræning og øgede forbrug af sprøjtemidler spiller ind, ligesom en mere intensiv drift også af græsarealer spiller ind for en særlig drastisk tilbagegang for viben, fremfører DOF, der står for fugleoptællinger for både Miljøstyrelsen og EU.

- Viben er meget mere sjælden end for 40 år siden og gået tilbage med op mod 80 procent. Viben er særlig følsom. Så hvis en landmand har viber på sine marker, så er det en god landmand set fra naturens synspunkt, siger Knud N. Flensted.

Også de vilde blomster, som leverer pollen til insekterne og insektlivet lider i stigende grad af tilbagegang under den fortløbende intensivering af dansk landbrug.

107 af 244 vilde biarter er også havnet på rødlisten. Siden 1988 er den samlede insektbiomassen i landbrugsområderne faldet med 76 procent.

Også bestanden af harer er presset langt ned igennem de seneste 50 år. Tidligere skød jægerne 350.000 af dem om året, nu  skydes kun 75.000 harer ifølge Miljøstyrelsen.