CAP-reformen falder i god jord hos Dansk Gartneri

EU’s landbrugsreform og den hjemlige udmøntning giver anledning til almindelig tilfredshed for gartneribranchen.

Det tilkendegiver seniorkonsulent i Dansk Gartneri, Bjarne Pugholm Johansen, der blandt andet har landbrugsstøtten som arbejdsområde.

- Der er nogle rigtigt gode elementer i landbrugsreformen, fortrinsvis i den danske, politiske aftale for den. Virkeligt mange gode ting, siger Bjarne Pugholm Johansen om den nye reformperiode for årene 2023-27.

I 2020 var der ifølge Danmarks Statistik 613 heltidsgartnerier og 249 deltidsgartnerier i Danmark med et samlet areal på over 16.500 hektar, svarende til under en procent af landets samlede, dyrkede areal.

I gennemsnit oppebar heltidsgartnerierne i 2020 et generelt driftstilskud på 123.000 kr. fra det offentlige. Heraf var 115.000 kroner arealtilskud alene fra EU’s kasse. Dertil kom et tilskud på 4000 kroner fra Landdistriktsprogrammet, som EU og medlemslandene deles om udgifterne til.

Når Bjarne Pugholm Johansen skal fremhæve landvindinger for gartnerne, starter han med at nævne en tilskudspulje for »Miljø- og Klimateknologi« under Landdistriktsprogrammet.

- Politikerne har lyttet

Også i den indeværende programperiode har der været en lignende støttepulje, hvor landbrugere har fået tilskud til staldmoderniseringer og højteknologiske marksprøjter og den slags. Gartnerierne har fået især fået tilskud til klimastyring i væksthuse og andre klimabesparende foranstaltninger.

Men det var ikke en støtteordning, som regeringen i første omgang var indstillet på at videreføre. Og det protesterede Landbrug & Fødevarer – som Dansk Gartneri er tilsluttet – voldsomt over. Regeringens forlig med et stort folketingsflertal i oktober om de kommende års landbrugspolitik medførte dog, at Folketinget har afsat 440 millioner kroner til den støttepulje i den nye programperiode.

- Politikerne har lyttet til vores ønsker. Investeringerne på det område er meget vigtige for den grønne omstilling i gartnerierhvervet.  

Har længe haft fokus på klima og pesticider

- Vi har i nogle år haft en ordning med tilskud til miljøteknologi inden for energi og næringsstoffer og pesticider. Det har været vores fokusområder. Her kan hensynet til klimaet gå hånd i hånd med hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne, siger Bjarne Pugholm Johansen.

Endnu mangler Landbrugsstyrelsen at udarbejde et hav af bekendtgørelser og støttevejledninger, som skal udpinde krav og regler i den danske udmøntning af CAP-reformen. Det vil ske i løbet af 2022.

Hvad er det for teknologier, som gartnerne håber på at få adgang til tilskud til?

- Nu er der jo ikke truffet nogen endelig politisk beslutning om, hvordan pengene skal bruges. Men der er fremlagt nogle eksempler i CAP-planen. Og det, vi gerne vil, er jo at få tilskud til klimacomputere i væksthuse, som kan styre energiforbruget og nyudviklede gardintyper. Det er noget, som vi vil sætte pris på at kunne få tilskud til, fordi det både kan gavne miljøet og indtjeningen og konkurrenceevnen for væksthuse.

- Selv om der ikke er truffet endelige beslutninger, så er der i hvert fald sat penge af til noget, der ligner sådan nogle projekter. Det er noget, som der bliver truffet beslutning om fra år til år for forskellige puljers vedkommende. Men grundlaget er skabt for sådan nogle puljeordninger fremover, som vi hidtil har haft. Det er en vigtig landvinding.

Også i gartneribranchen vil tilskud til investeringer i robotteknologi være ønskelige, sådan som også landmændene vil have.

- Der, hvor robotteknologi kunne komme ind i gartneribranchen i forhold til miljøstøtte, er inden for præcisionsjordbrug for ukrudtsbekæmpelse og dosering af næringsstoffer. Det kunne godt blive aktuelt på lidt længere sigt i frilandbrug.

- Jeg tror, at præcisionsjordbrug får en stor plads i fremtiden. Også inden for gartneribranchen, siger seniorkonsulenten.

Stor gevinst for planteskoler

Politikerne har i tråd med klimaindsatsen lagt vægt gennem årene på en anden af Landdistriktsprogrammets støtteordninger, nemlig for privat skovrejsning. Formålet er at afhjælpe problemerne med klimagasser, grundvand og biodiversitet. Her er afsat 613 millioner kroner for årrækken 2022-2030. I 2021 var der afsat 70 millioner kroner til formålet.

Og indsatsen styrker de planteskoler, som leverer skovplanter til de kunder – mange landmænd, især – som vil få tilskuddet til at plante skov.

 - Det tager to-tre år at producere sådan en skovplante. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvordan markedet udvikler sig. Nu passer skov jo vældigt fint ind i klima- og miljødebatten. Og der er øget interesse for skovtilplantning blandt landmændene. Så samtidig med, at der bliver sat nogle penge af til skovrejsning, så er det rigtigt positivt for planteskolernes omsætning, siger Bjarne Pugholm Johansen.

Og det er godt for hele det langsigtede forretningsgrundlag for planteskolerne, siger han.

- Når produktionsperioden for planteskolerne jo er lang, så er det vigtigt for dem, at der afsættes tilskud i en årrække, så de kan tilpasse deres produktion til den forventede efterspørgsel. Navnlig, at det bliver muligt for producenterne at kunne tilpasse produktionen, har vi efterlyst over for flere fødevareministre. Så vi er rigtigt glade for, at denne her model er valgt. Der er tale om et bredt forlig, så det er en robust aftale. Skov er jo løsningen på mange af nutidens klimaproblemer. Så jeg kan ikke forestille mig, at politikerne kunne lave et tilbageløb. Så planteskolerne kan roligt sætte en produktion i gang i forventning om, at markedet er til stede, siger seniorkonsulenten.

Også for gartnere lettes genererationsskiftet

Danmark havde ifølge Danmarks Statistik 92 planteskoler i 2020. Ikke alle producerer skovplanter.

Planteskolerne fik i 2020 i gennemsnit et generelt driftstilskud på 51.000 kroner, hovedsageligt fra direkte udbetalt hektarstøtte fra EU plus tilskud fra Landdistriktsprogrammet. Det var et fald på 4000 kroner i forhold til det foregående år. Imens steg bruttoudbyttet per hektar i gennemsnit med 53.000 kroner til 370.000 kroner.

Gartnerier, som dyrker i bundjord, kan få hektartilskud ligesom landmænd, men det har typisk betydning for producenter af frugt og bær og så for producenter af frilandsgrøntsager samt for planteskoler.

Det er også meget vigtigt for gartneribranchen, at landbrugsreformen sætter kraftigere ind på at understøtte generationsskifter i jordbruget. Fremover vil unge landmænd og gartnere som noget nyt blandt andet kunne få et engangstilskud til etablering på over 700.000 kroner. Før har tilskuddet været udbetalt i rater over flere år.

- Den måde, som man gør det på, passer rigtigt fint til vores produktionsmetoder, fordi man giver et engangstilskud til unge med den rigtige uddannelse og erfaring, ligesom man vil give et maksimumtilskud for heltidsbrugs vedkommende. Det indebærer, at det ikke er jordarealets størrelse, der er afgørende for at få det maksimale tilskud, men den produktion, der finder sted. Og gartneriernes produktion er jo meget intensiv, nogle gange også på små arealer for eksempel i væksthuse. Så den her model passer rigtigt fint til os, siger Bjarne Pugholm Johansen.

Udjævning skæpper hos gartnerne

Og så glæder det Dansk Gartneri, at reformen indebærer en såkaldt udjævning af den direkte støtte, der kommer til at hedde basisindkomststøtte (før grundbetaling/hektarstøtte).

Kvægfolk og stivelseskartoffelproducenter vil miste et gammelt, ekstra tilskud til den direkte støtte i form af såkaldte betalingsrettigheder, som oprindeligt var en kompensation fra en tidligere reform med en støtteomlægning. Det indebærer, at alle de andre støttemodtagere så får en forholdsvis højere støttesats.

- Det vil give en mere enkel ordning, som er lettere at administrere, siger Bjarne Pugholm Johansen.

- Men vel også flere penge i hektarstøtte til gartneribranchen?

- Ja, formentlig også. Det vil give en omfordeling. Og jeg vil tro, at det vil være til fordel for den vegetabilske gartneriproduktion.

Det er også en fordel for gartnerierne, at der – også i tråd med den grønne omlægning - fremover kan opnås ekstra landbrugstilskud til nogle såkaldte eco-schemes til visse vegetabilske produktioner. Herunder gartneriprodukter af bær, frugt og grønt.

Lettet over fortsat afsætningsstøtte

- Vi synes, at signalet om, at man gerne vil gøre noget særligt for de vegetabilske fødevarer, er positivt. Vi er glade for, at der er fokus på det, siger seniorkonsulenten.

Og så glæder Dansk Gartneri sig også over, at der generelt i EU fortsættes med tilskud til forskellige slags producentorganisationerne. Det drejer sig nærmere bestemt om sammenslutninger i afsætningsorganisationer til at markedsføre sig såsom GASA Odense eller GASA Nordgrønt.

- Det er af stor betydning for producenter af frugt og bær. Det er penge, som er med til at udvikle erhvervet, i og med at der er en særlig strategi for, hvad tilskuddene må bruges til, ligesom det også er tilfældet for biavlernes vedkommende. Det betyder meget for erhvervets udvikling.

Der gives omkring fire procent i tilskud til den omsætning, afsætningsorganisationerne har. Og der er for gartneriernes vedkommende lagt op til samme beløb som nu med budgetrammer for de fire procent, der svarer til årligt omkring 60 millioner kroner. Tilskuddet har i de seneste år været stigende, fordi der er stigende efterspørgsel efter danskproduceret frugt og grønt. Samtidig er producentorganisationerne blevet styrket med en større andel af den danske omsætning.

- Vi er glade for den stigende interesse for vores frugt og grønt. Det passer jo rigtigt fint ind i den her nye megatrend for fødevarer og også ind i, at vi skal producere mere klimavenligt.

Gør det noget godt, eller gør det noget skidt for gartneribranchen med de her høje ambitioner for klima, for eksempel med en reduktion på 70 procent af udledningerne per 2030, som politikerne har?

- Det er nok ikke den enkelte branche, som vil blive målt på det. Men ser man på væksthusgartneriet, som er det mest energi-intensive inden for gartneri, så er vi kommet rigtigt langt. Det er lige før, at vi er i mål med ambitionen om en reduktion på de 70 procent. Men generelt vil man nok nå det samlede mål ved at reducere, hvor det gør mindst ondt. Det er godt at reducere energiforbruget, fordi det er med til at sikre, at man er konkurrencedygtig i kraft af et lille ressourceforbrug. Men man skal passe på, at man ikke opkræver afgifter i et omfang, så der ikke er råd til at investere i de bedste klima- og miljøteknologier, siger Bjarne Pugholm Johansen.

Europa-Kommissionen havde sat nytår som tidsfrist for, at medlemslandene skulle have indsendt deres såkaldte nationale strategiplaner for udmøntningen af CAP-reformen, som kommissionen skal godkende.

Roser styrelsen for rettidig omhu

Ni andre EU-medlemslande, deriblandt Tyskland, kunne ikke nå dén deadline. Men Landbrugsstyrelsen nåede det per 22. december, således at danske landmænd m.fl. i det mindste nu har den overordnede strategiplan at tage bestik af for deres fremtidsplaner.

Bjarne Pugholm Johansen roser Landbrugsstyrelsen for at tage affære i god tid, allerede da Europa-Kommissionen fremlagde sig forslag til reformen i 2018, ved at høre interessenterne om, hvordan den danske strategiplan burde strikkes sammen

- Landbrugsstyrelsen samlede interessenterne meget tidligt til møder. Den hurtige udmelding fra Landbrugsstyrelsen endnu inden, at der forelå en politisk aftale, har betydet, at Danmark har fået sendt et forslag til strategiplanen i tide, siger han.

Seniorkonsulenten efterlyser dog en informationsindsats fra styrelsens side allerede i løbet af i år, om hvordan de nye støttekrav og -regler kommer til at virke. Det skal også give brugerne og organisationerne mulighed for medindflydelse på, hvordan bekendtgørelser og andre regler udformes, siger han.

- Den her strategiplan er jo så en kompliceret sag, som er målrettet kommissionen. Det er kompliceret stof, og det er vigtigt, at folk kan forberede sig i god tid inden ikrafttrædelsen i 2023, siger Bjarne Pugholm Johansen.