Nyt år, nye regler: Her er ændringerne i landbrugsstøtten

Med et nyt år følger nye retningslinjer, og selvom landbrugsstøtten blev reformeret for kun et år siden, så gælder det også i 2024.

Nogle landmænd føler nok, at det ikke er ret lang tid siden, at den seneste reform af EU's landbrugsstøtte trådte i kraft. Og de vil have ret, for der er kun lige gået et år. Men alligevel er der nye ting at holde øje med, hvis man vil have sin landbrugsstøtte her i 2024.

For selvom EU's landbrugspolitik som udgangspunkt følger reformperioder, der i dette tilfælde går fra 2023 til 2027, så har hvert enkelt medlemsland mulighed for at justere i reglerne på nationalt niveau. Hvert år.

Det kan de gøre, så længe, at Europa-Kommissionen godkender, at ændringerne holder sig inden for den reformaftale, som medlemslandene altså blev enige om til 2023.

Fokus på bio-ordninger

I Danmark vil der således også være ændringer, når landmænd og rådgivere skal have styr på deres ansøgninger i løbet af foråret.

Og ændringerne er gode at kende allerede nu, da de kan være afgørende for, hvad man skal lade gro hvor på sine arealer. Der er således tale om stigninger i støtte per hektar for nogle ordninger, som er værd at lægge mærke til.

Der har i arbejdet med ændringerne primært været fokus på, hvordan man får flere danske landmænd til at benytte sig af bioordningerne, som var et nyt tiltag med reformen i 2023.

Vil undgå tab

Bioordningerne er støtte til grønne tiltag, som enten kommer oven i grundbetalingen, hvis initiativet gælder produktive arealer, eller også er det beløb som gives for netop ikke at dyrke et område af hensyn til biodiversiteten.

Men i 2023 blev mange af de midler, der fra EU var afsat til bioordningerne, ikke brugt. Og det er problematisk for landbruget, for hvis pengene ikke bliver søgt i Danmark, så ryger de tilbage til Bruxelles uden at komme landbrug til gode. Samtidig betyder det jo også, at man ikke får igangsat de grønne tiltag, som man havde regnet med.

Flere penge på spil

Derfor har partierne i forligskredsen bag landbrugsforliget valgt at hæve taksterne for flere af bioordningerne. Afhængig af hvem man spørger, kan takststigningen have to årsager.

Økologisk Landsforening beskylder for eksempel løsningen for at være en måde at sikre sig, at pengene kommer ud til landmændene, uden at der egentlig bliver lavet flere grønne tiltag i år en sidste år. Fordi der altså bliver sendt flere penge ud per hektar, der bliver lavet bioordning på.

Omvendt er holdningen fra Landbrug & Fødevarer, at det giver god mening at hæve taksterne, når der ikke var nok, der søgte sidste år.

- Jeg kan blot konstatere, at ordningerne ikke var attraktive nok i 2023. Og der har vi jo især peget på, at det var fordi, de handlede om at tage jord ud af dyrkning, og det var der ikke nok, der var interesserede i, lød det således fra Niels Lindberg Madsen, da taktsændringerne blev offentliggjort i november.

Bioordninger

Der kommer igen i 2024 til at være fem danske bioordninger

Bioordninger udgør 22,5 procent af den direkte landbrugsstøtte. Resten går til grundbetalingen, der sidste år lå på 1.998,80 per hektar

Miljø- og klimavenligt græs – Støttesats var i 2023 1.500 kroner per hektar. Der forventes ingen ændringer

Biodiversitet & bæredygtighed – Støttesats var i 2023 2.740 kroner per hektar. Yderligere tilbydes i 2024 et tillæg på 1500 kroner, der kommer oveni, hvis man anlægger bestøverbrak

Varieret planteproduktion – Støttesats bliver 615 kroner per hektar, hvilket er uændret i forhold til 2023

Økologisk arealstøtte – Støttesats bliver hævet med cirka 300 kroner per hektar til så satsen går fra 870 per hektar til cirka 1200 i 2024

Ekstensivering med slæt – Støttesats bliver 3.526 kroner per hektar. Dette er uændret i forhold til 2023

Flere penge for at dyrke mindre

Men hvor er det så, at pengene sendes hen?

Det er i høj grad til økologi og til udtagning af dyrkede arealer. Sidste år kunne man nemlig få 2740 kroner for hver hektar, man stoppede med at dyrke ud over de fire procent af ens areal, som alle er pålagt at skulle braklægge.

I år kan man yderligere få 1500 kroner i tillæg, hvis man anlægger bestøverbrak på disse arealer. Altså sår nektarrigeplanter, der giver bedre forhold for insekter.

Det er især denne ordning, der har mødt kritik for at være en lige lovlig nem måde at få ekstra støtte på. Man vil således kunne få 4220 kroner for at tage en hektar ud af dyrkning.

- Man kan i hvert fald diskutere, om bestøverbrak giver et tillæg, der er proportionelt med, hvor meget det giver. Bestøverbrak er fint. Men det er et højt tillæg, har det lydt fra politisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.

Får penge tilbage igen

Udover flere penge til at tage arealer ud af dyrkning kommer der altså også penge til økologisk landbrug, hvor man i 2024 kan få 370 ekstra kroner per hektar man dyrker økologisk.

Støttesatserne for bioordningerne kan desuden hæves, hvis det viser sig, at der ligesom sidste ikke skulle være tilstrækkeligt med ansøgere af midlerne. Det har Danmark som noget nyt fået tilladelse til samtidig med, at man har fået mulighed for at over 100 millioner kroner fra sidste års uudnyttede midler, så de ikke gik tabt. Det var ellers som udgangspunkt reglerne, at pengene ville skulle returneres til EU's kasse.

Små ændringer i krav

Ud over ændringerne i taksterne i bioordninger, som er de mest bemærkelsesværdige justeringer, så laves der også nogle få regeljusteringer i andre dele af landbrugsstøtten.

Således bliver det muligt at søge om etableringsstøtte, som er en støtte til unge nyetablerede landbmænd, selvom man ikke nødvendigvis har en landmandsuddannelse. Man kan således nu få merit, hvis man har dokumenteret erhvervserfaring inden for landbruget.

Derudover bliver der lempet en lille smule for det meget omdiskuterede GLM8-krav, der er det krav, der dikterer, at alle landmænd har skullet finde fire procent af deres landbrugsjord, som skal være udyrket.

Denne regel er man nu undtaget fra på bedrifter, hvor mere end 75 procent af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder med en kvælstofnorm og fosfornorm på 0, og som ikke jordbehandles eller omlægges i det indeværende år.

Lempelser i støtteregler

I 2024 indføres to lempelser af støttereglerne:

I kravene for grundbetaling lempes der på kravet om at have fire procent af sine arealer til at være udyrkede, hvis man har græs på 75 procent af sine støtteberettigede arealer

I kravene for etableringsstøtte kan man fra 2024 søge om merit, hvis man ikke har en landbrugsfaglig uddannelse, men i stedet har tilstrækkelig med erhvervserfaring i landbruget

Læs også