En ung landmand bygger sin kalveproduktion op med en bygning ad gangen, og han har været i gang, siden han var skoledreng. I 2023 blev der opført endnu en kalvestald, og den har han fået etableringsstøtte til. Besætningen er nu vokset til 850 kalve, der fedes til slagtning.
Tobias Eskesen overtog i 2023 barndomshjemmet, der er en idyllisk beliggende gård tæt ved Give.
- Gården har ikke noget navn, men jeg er vist niende generation eller mere her på stedet, som jeg overtog fra mine forældre sidste år. Jeg har altid villet være landmand, så det var helt naturligt at købe et par kalve, allerede da jeg var dreng, forklarer den 26-årige gårdejer.
Antallet af kalve til fedning er nu vokset til 850.
Tobias Eskesen overtog fødegården i 2023 og kunne ikke forestille sig at være andet en landmand. Foto: Louis Andreas Michaelsen.Gode kalve
Kalvene kommer fra fire faste leverandører og er krydsninger med blåkvæg, blonde, angus, jersey, røde danske og sortbrogede.
- Det er gode kalve, der kommer her fra egnen, og resten får vi fra en handelsmand i Hobro. Han kommer med dem, vi ikke selv kan finde, forklarer Tobias Eskesen.
Gården er på 29 hektar, hvor de 24 er agerjord i omdrift. Det hele drives af Tobias Eskesen og lidt hjælp udefra en gang imellem.
På sin egen jord har han 9 hektar med majs og 15 med græs eller slet. Desuden lejer han ti hektar, hvor der dyrkes majs.
I 2022 kom den nye halmlade til. Foto: Louis Andreas Michaelsen.Byggeri og økonomi
I 2018 gik han for alvor i gang med at skalere kalveproduktionen. Dengang klarede han sig med lejede stalde hos faren, der på det tidspunkt ejede gården.
- Men ret hurtigt manglede jeg plads, så den første nye kalvestald blev bygget. I 2022 kom der en ny halmlade til, for der går meget halm til, når man har dyr i dybstrøelse, forklarer Tobias Eskesen.
I 2023 – samtidig med overtagelsen af fødegården kom det seneste skud på stammen til – endnu en kalvestald.
- Jeg søgte etableringsstøtte, og jeg fik hjælp af Carsten Nim Pedersen, Sagro. Han hjalp med alt papirarbejdet, og jeg fik støtten.
Jeg har dog ikke har fået pengene ind på kontoen endnu, men det kommer nok, siger Tobias Eskesen.
Etableringsstøtten er en del af den danske CAP-plan og finansieres gennem EU.
To moderne stalde gør arbejdet effektivt hos Tobias Eskesen. Foto: Louis Andreas Michaelsen.Dagligt arbejde
Dagligt og vedholdende arbejde har ført til en levedygtig produktion, for intet kommer af intet – der ligger mange timers arbejde bag.
- Jeg har altid arbejdet og begyndte som medhjælp hos en, der havde slagtesvin. Jeg var 15 år, men det var ikke den vej, jeg ville gå, slår Tobias Eskesen fast.
I stedet, mens han var på landbrugsskole, passede han køer i sin fritid. Han købte nogle kalve, og nu var han i gang med det, der skulle blive hans levevej.
- Jeg vil dog ikke have så mange kalve endnu, at jeg skal have ansatte, for det gør det bare mere bøvlet. Hvad der sker i fremtiden, kan man jo aldrig vide, mener Tobias Eskesen.
I stedet klarer han sig med samarbejde med gode venner, kolleger og naboer.
- Vi skal bruge 1.500 bigballer årlig og 500 minibigballer. Hertil kommer kraftfoder og majsen. Det giver en masse møg, som andre landmænd har gavn af, forklarer Tobias Eskesen.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.