Derfor skal du sige nej til målrettede efterafgrøder

Af Vagn Lundsteen, direktør, Agropro Danmark

DEBATINDLÆG I 2012 opfordrede jeg som direktør i Bæredygtigt Landbrug til at boykotte randzonerne. Det skortede ikke på advarsler fra alle sider. Men vi stod fast, fordi vi troede på, at hvis en stor del af danske landmænd efterkom opfordringen, ville loven blive trukket tilbage.

Næsten halvdelen af danske landmænd valgte at boykotte randzonerne. Efter flere tilpasninger, som vi også sagde nej til, blev loven om 10 meter randzoner definitivt afskaffet i 2015.

Hvorfor denne historiske gennemgang? Fordi vi med de målrettede efterafgrøder er i præcis samme situation. Det er et indgreb i den faglige frihed. Det er et virkningsløst indgreb.

Det belaster klimaet i form af mere CO2, da vårsæd typisk har et langt dårligere klimaregnskab end vintersæd. Og så er det direkte i strid med Landbrugspakken og intentionerne bag og grundlaget for den målrettede regulering.

Vi har i »Oprør fra Landet« bedt om aktindsigt i forhold til tiltag vedtaget i Landbrugspakken. Hvorfor er Landbrugspakken relevant? Fordi baggrunden for de målrettede efterafgrøder er den »manglende« opfyldelse af målet for udledning til vandmiljøet på 3.800 tons kvælstof, som er tydeliggjort i Landbrugspakken.

Men aftalen om målrettede efterafgrøder lever ikke op til Landbrugspakken. Siger man A, siger man B. Når tallet 3.800 tons kvælstof hentes fra Landbrugspakken, skal grundlaget for det vedtagne også overholdes. Det næste afsnit er en opremsning af dele af aftalen, som danner grundlag for reduktionen af de 3.800 tons kvælstof:

Uddrag af aftalen

1.2 Målinger af kvælstof fra »jord til fjord«. Når kvælstof tabes på vejen fra marken til vandmiljøet, kan det ske ad flere veje. Der er betydelig forskel på, hvor meget kvælstof der reelt tabes til vandmiljøet i forskellige områder, afhængig af arealernes evne til at omsætte eller tilbageholde kvælstof. Aftaleparterne er derfor enige om at prioritere indsatser, som samlet set vil skabe væsentlig ny viden omkring belastning og kvælstofs vej »fra jord til fjord« i de danske vandoplande:

• Supplerende målinger i form af cirka yderligere 100 målestationer, hvor der foretages cirka 1.200 ekstra målinger. Det vil betyde, at der fremadrettet kan måles på hele det danske areal, som det fagligt set giver mening at måle udledningen af kvælstof fra. Hertil afsættes 7,5 millioner kroner årligt i de kommende fire år fra rammen til fødevare-og landbrugsinitiativer.

• Målinger opstrøms i vandløbssystemet, der skal understøtte modellerne, så man får et endnu bedre udtryk for, hvorfra kvælstof tabes, og hvor stort dette tab er fra de enkelte områder. Denne kildeopsporing vil blandt andet kunne give mere viden om bidragene fra naturbelastningen, landbrug eller rensningsanlæg. Der afsættes midler til cirka 95-100 målepunkter oppe i selve vandløbssystemet – i modsætning til i dag, hvor målinger ofte kun bliver foretaget ved udløbet til fjord/kystvand. Målepunkterne placeres i de mest sårbare områder, og i de områder, hvor der er mest tvivl om, hvorfra kvælstofbelastningen kommer. Når de supplerende målinger opstrøms i vandløbssystemet er fuldt udbygget, vil det kunne bruges til endnu mere målrettede kvælstofindsatser.

Forskning

• Herudover gives en udfordringsret for erhvervet i delvandoplande, hvor der ønskes flere målinger til at underbygge de samlede kvælstofbelastningstal for delvandoplandet, der indgår i det fremadrettede vandplansarbejde.

• Supplerende målestationer vil for eksempel kunne placeres i oplande, hvor der er en påvirkning fra spildevand, i oplande med meget landbrug, og i oplande med specielle jordbundsforhold, for eksempel lavbundsarealer. Der vil således ikke være en udfordringsret på bedriftsniveau. Målingerne skal kunne indgå og kvalificere den samlede nationale overvågning, og derfor sendes målingerne direkte fra laboratoriet til de relevante databaser, så de kan indgå i vurderingerne af kvælstofbelastningen. Udfordringsretten betyder således, at de målinger, som erhvervet ønsker gennemført efter ovenstående retningslinjer, kan bruges i de officielle opgørelser af kvælstofbelastningen og data er offentligtilgængelig. Der afsættes 10 millioner kroner årligt i de kommende fire år, finansieret fra rammen til fødevare-og landbrugsinitiativer. Herudover prioriterer Miljø-og Fødevareministeriet følgende indsatser:

• Drænmålinger - til vidensopsamling og effektiv placering af virkemidler blandt andet minivådområder. Der prioriteres to millioner kroner årligt inden for aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening med Aarhus Universitet.

• Forskning i kvælstofomsætning på arealtyper, der i dag er ringe viden omkring for eksempel lavbundsarealer. Der prioriteres fire millioner kroner årligt inden for aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening med Aarhus Universitet.

Aktindsigt

Svar på aktindsigt fra Miljøstyrelsen ved kontorchef Peter Kaarup er modtaget før jul. Med en mangel på præcision og detaljer, hvilket foranledigede, at vi samme dag som svar igen sendte en anmodning om præcision af svar. Disse modtog vi den 12. januar, stadig med upræcise svar og uden at efterkomme vores ønsker om kortmateriale og baggrundsmateriale. Dette har nu foranlediget, at vi overvejer at klage til Ombudsmanden.

- Det belaster klimaet i form af mere CO2, da vårsæd typisk har et langt dårligere klimaregnskab end vintersæd.

Vagn Lundsteen

Men et spørgsmål blev dog besvaret: Vi spurgte om vandmålinger opstrøms er blevet anvendt som grundlag for udpegningen af de målrettede efterafgrøder? Svaret var klart: »De målestationer, der spørges til i ovennævnte, er etableret i 2016, og resultaterne fra disse indgår derfor ikke i grundlaget for opgørelserne i VP2«.

Det vil sige, at der ikke er anvendt målinger i forbindelse med udpegning af de målrettede efterafgrøder! Hvordan kan man lave målrettede tiltag, hvis ikke man måler? Hvorfor etablerer man målestationer, hvis de ikke anvendes?

Når 90 procent af Jylland og 95 procent af Fyn skal udlægge målrettede efterafgrøder, er det ikke længere målrettet, som beskrevet i Landbrugspakken. Så er det generelle reguleringer, som er i modstrid med det vedtagne i Landbrugspakken og som stadig er grundlaget for reduktionen på 3.800 tons kvælstof.

Undladelser

Miljøstyrelsen har valgt at ignorere teksten i Landbrugspakken. Man har ikke brugt målinger som grundlag for udpegning af målrettede tiltag. Man har ikke anvendt tal fra naturbelastning og spildevand.

Der er ikke placeret målesteder i de mest sårbare områder eller hvor man er i tvivl om hvor kvælstofbelastningen kommer fra. Man har ikke placeret målesteder, hvor der typisk kommer spildevand. For eksempel er der ikke placeret en eneste i hovedstadsområdet eller i nærheden af de store byer.

Miljøstyrelsen har ikke udført målinger ifølge retningslinjerne i Landbrugspakken. Vi ved reelt ikke, om vi allerede har opfyldt reduktionskravet, da aftalen bygger på modelberegninger og ikke på målinger.

Konklusion: Det faglige og lovmæssige grundlag for de målrettede efterafgrøder er ikke til stede. Derfor er forslaget ulovligt og i strid med Landbrugspakken-aftalen. Som i tilfældet med randzonerne er landbrugsfamilierne ikke forpligtet til at overholde ulovlige love. Vi er derfor i vores gode ret til at boykotte efterafgrøderne.