Den meget våde vinter sidste år, og den tørre sommer har kostet både penge og produktivitet i landbruget. 

Produktiviteten er faldet med fem procent, mens landbrugets nettorestindkomst, som er restbeløbet til finansielle poster, forrentning af landbrugskapital og aflønningen af brugerfamilien, er faldet fra 20 milliarder kroner i 2017 til 11,5 milliarder kroner i 2018.

Tørken har ifølge rapporten medført et fald i nettorestindkomsten på cirka 3,6 milliarder kroner, mens sidste vinters våde vejr gav et minus på en halv milliard kroner. 

- I forhold til de skøn, der blev foretaget i sommeren 2018, vurderes tabet således noget lavere – primært fordi udbytterne ifølge Danmarks Statistisk seneste opgørelser ikke blev helt så lave som tidligere vurderet, hedder det i rapporten.

Men faktisk har de lave svinepriser været lige så dyr en fornøjelse for svineproducenterne som den våde vinter og sommerens tørke, hedder det videre. 

- De lave svinepriser vurderes at have reduceret nettorestindkomsten med 3,6 mia. kr. De lave svinepriser har således betydet næsten lige så meget som vejrliget for nettoindkomsten.

De nuværende kvaler har på mange måde sat landbruget nogle år tilbage i processen med at komme sig over finanskrisen. 

Den aktuelle indkomstsituation har formentligt accelereret den igangværende proces, hvor bankerne afvikler nødlidende bedrifter, i sidste ende gennem konkurser og tvangsauktioner, men ofte på andre mere omkostningseffektive måder. Størstedelen af de bedrifter, der afvikles, var dog også i problemer før 2018, skriver folkene bag rapporten. 

Forventer bedre 2019
Hvor 2018 var et rædselsår flere steder i landbruget, er rapportens udsigt for 2019 dog mere optimistisk. Her forventes det, at totalfaktorprodutionen stiger væsentligt, da der forventes mere normale udbytter i bedrifterne. 

Nettorestindkomsten vil i 2019 stige til 15,1 milliarder kroner, er forventningen, og set som helhed har indtjeningen et bedre niveau i årene 2011-19 end op til finanskrisen. 

- Dette giver grundlag for en behersket optimisme og kan blandt andet tages som udtryk for en vis selektionseffekt, hvor mange af de mindre effektive landmænd har forladt erhvervet, og hvor landmænd har forbedret sig gennem turnaround-processer, står der i rapporten. 

Der er dog et stykke endnu tul landbruget kan betegnes som økonomisk robust.

- Behovet for et mere økonomisk robust erhverv forstærkes af de store usikkerheder, der er omkring pris- og produktionsforhold i de kommende år. Der har altid været usikkerhed om landbrugets produktion og priser, men usikkerheden synes ekstra stor i øjeblikket, kommenteres der i rapporten, der har institutleder Bo Jellesmark Thorsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi som afsender.

Det skyldes blandt andet politiske vinde i USA (protektionisme) og Storbritannien (brexit), frygten for afrikansk svinepest, mere ekstremt vejr som følge af klimaforandringer, isikkerhed om den endelige udformning af målrettet kvælstof- og fosforregulering, EU's ændrede landbrugspolitik fra 2021 og udfordringerne med generationsskifte i landbruget, herunder etableringsproblemer for unge landmænd. 
 

Afrikansk svinepestFinans