Økonom til svineproducenter:: Pas på likviditeten selvom prisen stiger
Gevinsten fra den stigende notering skal i høj grad lægges til side og bruges på et finansielt beredskab, lyder meldingen fra driftsøkonom i LMO.

Som perler på en snor er svinenoteringen gået op næsten hver eneste uge siden slutningen af marts og er siden da steget mere end 3 kroner.
Når de forgangne måneders gevinst af den hastigt stigende svinenotering skal fordeles, skal man som svineproducent først og fremmest tænke på at få styr på sit finansielle beredskab. Først derefter bør man kigge på rentable investeringer, som kan nedbringe fremstillingsprisen.
Sådan lyder opfordringen fra driftsøkonom hos LMO, Carsten Odde Dalum, når han skal kommentere på de seneste måneders hastige prisstigninger på grisen.
- Gennem de sidste mange år har svineproducenter haft meget store prisudsving. Hvis vi kigger tilbage på 2017, var det et historisk godt år, mens 2018 i særdeleshed har været meget udfordrende. Det gør, at man har et stort behov for at have et finansielt beredskab til at imødekomme udsvingene. Og det er der mulighed for at få styr på nu, hvor noteringen er gået op, siger Carsten Odde Dalum, driftsøkonom hos LMO.
For mange kan det ellers være fristende at grave i bunken af skuffeprojekter og eventuelt købe en større traktor eller føre en udvidelse ud i livet.
- Men først og fremmest skal pengene i kassen, og så skal de bruges på at skabe et finansielt beredskab. Derefter kan man så kigge på investeringer, der også kan øge konkurrenceevnen. Der kan selvfølgelig være presserende investeringer, som absolut skal laves, men derudover bør det være sekundært.
Hvad kan styrke beredskabet?
Carsten Odde Dalum peger på, at der er mange måder, hvorpå man som svineproducent kan få det finansielle beredskab på plads.
- Hvordan man skaber et finansielt beredskab, er meget individuelt fra virksomhed til virksomhed. Nogle har det allerede i form af indlån eller værdipapirer. For andre, hvor indlån og værdipapirer ikke er en mulighed, kan beredskabet styrkes ved eksempelvis at opbygge kornlagre, lave gødningsindkøb eller undlade at udnytte sin kontraktfinansiering 100 procent, siger han og uddyber, at alle dispositioner for at styrke sit finansielle beredskab naturligvis kun skal laves, hvis det er driftsøkonomisk fornuftigt i forhold til prisniveauer mv.
- Det er ok at nedbringe kassekreditten, men det er svært at sige, om man har samme kreditramme fremadrettet, eller om den bare nedskrives. Hvis den nedskrives, så giver den jo ikke et finansielt beredskab, og så er pengene brugt bedre andetsteds, siger han og opfordrer derfor til, at man vender mulighederne med sin rådgiver:
- Tag en tæt dialog med din rådgiver om, hvad du har behov for af finansielt beredskab og få lavet en risikokortlægning af virksomheden. Så er du stillet bedst muligt, når markedet igen vender”, siger han.
Hastig stigning
Som perler på en snor er svinenoteringen gået op næsten hver eneste uge siden slutningen af marts og er siden da steget mere end 3 kroner. Stigningen falder dog også på et meget tørt sted, da prisen på grisen gyngede omkring de 8,30 kroner per kilo tidligere på året – en pris, der for de flestes vedkommende var tabsgivende.
Den stigende notering drives i høj grad op af den afrikanske svinepest, der har fat i store dele af verdens svineproduktion, og de yderligere kroner har givet luft i de trængte svineproducenters økonomi. Samtidig får udsigten til yderligere likviditet helt naturligt også optimismen til at spire fra bedrift til bedrift.
- Den stigende notering er selvfølgelig meget glædelig, og det giver helt naturligt en bedre økonomi derude. Det skal dog huskes, at det først er i løbet af april, at vi har indhentet det tabte i forhold til prognosen, siger han med henvisning til, at svinenoteringen i første kvartal var en smule bagud i forhold til prognosen.