Mens alt kan lade sig gøre i forår og forsommer, skal man passe på med for høj belægningsgrad senere på året, hvis de afgræssende kvier skal blive gode malkekøer, advarer økologirådgiver.
- I maj og juni kører afgræsningen bare derudad. Græsset gror helt vildt og har et højt energiindhold. Derfor kan meget lade sig gøre – også med kvierne, konstaterer Louise Kjær Hilligsøe, Økologirådgivning Danmark, der her kommer med gode råd til afgræsning for kvier efter de lette måneder i forår og forsommer.
Nu skal vi til at tænke på, hvor meget græs kvierne har til rådighed – det er fremtidens malkekøer. Jo bedre tilvækst, sundhed og tilvænning til græsset de får nu, jo bedre vil de fungere som malkekøer.
Vi skal huske på, at de yngste kvier, der kommer ud, kun er fire måneder. De kan have svært ved at holde en høj tilvækst, hvis ikke de suppleres med kraftfoder, som er med til at udvikle vommen.
De har behov for proteinet til at vokse. Rent fysiologisk udvikles vommen bedre ved en kombination af grovfoder (græs) og kraftfoder. Dyrene er små, og optaget ikke så højt – dermed kræves ikke så stort et areal pr. dyr (0,13 hektar/kalv). Men når vi når op omkring et år, begynder kvierne at have en størrelse og en kapacitet, så arealet skal fordobles (0,25 hektar/kvie).
Send tante med
Det er vigtigt, at kalvene har udeareal og mulighed for græsoptag fra en tidlig alder. Det er nemmere at lære en kalv på fire måneder at blive i indhegningen end en kvie på syv-otte måneder. Det kan være en god idé, at kalvene får en tante med ud: en slagteko eller en sent lakterende ko.
Fra naturens side lærer kalvene af de »voksne«. Ser kalven, hvordan koen stikker mulen i græsset og afgræsser, lærer den det hurtigere selv. Ligeledes er det godt for vommiljøet med afgræsning tidligt – miljøet i vommen får en tidlig tilpasning, så mikroberne er tilvænnet afgræsning. Miljøet vil ændre sig en smule igen, når de indbindes – men når de udbindes igen næste år, vil de samme mikrober tage over igen.
Arealbehovet ændrer sig
Selvom græsset gror godt i starten, må I ikke lukke øjnene for belægningsgraden på jeres marker med kvier. Alt kan lade sig gøre i forår og forsommer. Det er en helt anden sag, når vi kommer længere hen på sæsonen. Ligesom behovet for fodring på stald og arealbehovet ændrer sig hos køerne, ændrer det sig også hos kvierne.
Som det fremgår af tabellen, kan belægningsgraden på markerne være noget større i maj og juni sammenlignet med oktober. I tabellen er der regnet med et udbytte i afgræsning på arealerne på 5.500-6.000 FE/hektar. Er der tale om vedvarende græs, fordobles arealet pr. kvie, og er det jerseykvier, skal der være et areal til rådighed, der er 25 procent mindre end ved en stor race. Som tabellen viser, kan der gå fem-seks kvier i alderen 13-15 måneder på én hektar i juli. Det er reduceret kraftigt, når vi når oktober, og der kun kan gå to kvier/hektar.
cc