Man bør så efterafgrøder uanset krav
Uanset om der er et politisk krav om at så efterafgrøder, bør landmænd etablere dem, for det giver mærkbart ekstraudbytte.
LMO er gået i gang med at afholde en række planlagte morgenmøder. Emnerne på det seneste møde var efterafgrøder, vintersæd, vinterraps samt de globale kornmarkeder og salgsstrategi.
Sådan lød det fra afdelingsleder i LMO Planteavl, Ole Møller Hansen på et morgenmøde, der blev afholdt for nyligt.
- Efterafgrøderne er kommet for at blive i forhold til lovgivningen – men hvis I ser jer selv som professionelle planteavlere, så ville I have dem uanset – for de virker, og de øger udbyttet, sagde han og fortsatte:
- I det nyeste forsøg er der tydelige gevinster på merudbyttet, hvis man har haft efterafgrøder forinden, og derfor er de altså bare rigtig gode at have med. Og selv om I ikke får penge i kassen af dem, så er det også vigtigt, at I går ind til det med et ønske om at få det til at lykkes. Det betyder, at I etablerer efterafgrøderne korrekt og passer dem, som havde det været enhver anden afgrøde, fortalte Ole Møller Hansen.
Ifølge Ole Møller Hansen er kålbrok et af de emner, som mange landmænd frygter i forbindelse med efterafgrøder. De korsblomstrede arter kan nemlig opformere kålbrok, og det er en udfordring i sædskifter med raps.
- Her handler det om, at man har styr på sit sædskifte og har fem rapsfrie år. Derudover skal man undgå ekstremt tidlig såning af vinterraps, ligesom man skal gøre alt for at undgå spildplanter af raps og kostblomstret ukrudt. Og så skal man undgå fugtige områder i marken og sørge for at få kalket godt ud fra de jordprøver, der tages, sagde han og uddybede, at især spredning af jord fra mark til mark kan være en smittebærer i forhold til kålbrokken.
- Så få nu gjort ploven ren, inden I skifter mark. Det er så nemt at få klaret, og der kan være utrolig meget smitstof i bare en lille klump jord.
