Landbrugsmarkedet 2024 tegner positivt

Landbrugsafdelingen ved Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen kom godt ud af 2023. Når de kigger i krystalkuglen for 2024, venter endnu et rigtig godt år i landbrugsmarkedet.

- Det bliver meget positivt. Det går rigtig godt og jeg tror meget på, at 2024 bliver et rigtig godt år, siger Mogens Olesen Damm, som står for salg og vurdering i landbrugsafdelingen ved Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.

- 2024 bliver et år, hvor der kommer en del, som vil sælge, fordi de for eksempel er usikre på fremtiden af forskellige årsager. Og samtidig er der mange købere. Så jeg tror på, at 2024 bliver et år, hvor der bliver omsat rigtig mange landbrugsejendomme.

Et stærkt dansk landbrug

Mogens Olesen Damm tror ikke, at der venter en nedgang i 2024.

- Der bliver noget CO2, som vi kommer til at skulle forholde os til. Det kommer selvfølgelig til at påvirke markedet lidt, men jeg er sikker på, vi kommer til at se et stærkt dansk landbrug fremadrettet.

Han spår, at der vil komme mere ro på energimarkedet, og man i stedet vil kigge mere på produktionsdelen.

Mange er klar til at sælge

Mogens Olesen Damm oplever, at rigtig mange gerne vil sælge. Han får lige nu mange henvendelser fra folk, som gerne vil sælge, men som blot venter på det helt rigtige tidspunkt.

- Og så er der også dem, som rent aldersmæssigt er et sted, hvor de ønsker at sælge, forklarer Mogens Olesen Damm.

Flere vil på landet at bo

Selvom mange vil sælge, frygter Mogens Olesen Damm ikke, at prisen vil falde. Alene af den grund, at der er rigtig mange købere derude.

- Selvfølgelig vil vi fortsat se investorer, men hovedparten af køberne er landmænd, konstaterer Mogens Olesen Damm.

Han oplever også, at der fra byboerne er stor interesse for at flytte på landet.

- De kan få en bolig til en helt anden pris end midt inde i byen, og samtidig ser vi også bare en tendens, der fortæller os, at interessen for at flytte på landet er blevet større, siger Mogens Olesen Damm.

Han oplever også en enorm interesse for ejendomme med masser natur.

- Naturen kommer til at vægte højt for mange. Der er både interesse for at købe og sælge natur- og jagtejendomme af en eller andet størrelse, forklarer han.

Markedet vil stabilisere sig

Landbrugsafdelingen ved Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen sluttede 2023 godt af, og forventer samme tendens for 2024.

Mogens Olesen Damm spår en rente, som vil falde, hvilke vil smitte af på landbrugsmarkedet, som vil stabilisere sig.

- Måske kommer det til at give en lille opbremsning, men det er ikke meget, det tror jeg ikke, siger han.

Vil udvide markedsandelen

I 2022 åbnede Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen en landbrugsafdeling i Hjørring, og virksomheden står også klar både i Herning og længere syd på, når den rette person dukker op.

- Når der dukker en mulighed op, så er vi klar, siger Mogens Olesen Damm og fortsætter:

- Vi skal og vil være en aktiv spiller på markedet. Vi skal vækste, og jeg ser rigtig positivt på 2024.

Læs også