Halmlicitation på Sjælland har skabt røre i branchen

I et brev til medlemmerne fraråder Danske Halmleverandører at indgå længerevarende kontrakter uden prisregulering.

Danske Halmleverandører har sendt et brev til foreningens medlemmer, om at de skal tænke sig grundigt om, inden de tegner kontrakt med en række værker på Sjælland, der har licitation nu.

Konkret handler det om, at Danske Halmleverandører fraråder medlemmerne at indgå længerevarende kontrakter. Det kan nemlig koste dyrt at indgå en tre- eller fem-årig halmkontrakt uden indeksering og mulighed for fornyet forhandling om pris ved politiske tiltag.

I brevet til medlemmerne er der fra Danske Halmleverandører glæde over, at flere af værkerne nu kan tage midi-halmballer, men der er harme over kontraktvilkårene, hvor værkerne fortsat benytter kontrakter uden den mindste form for prisregulering – hverken på et-, tre- eller fem-årige kontrakter.

- Det er helt modsat kontrakter, som kendes i branchen og som lægger alt risiko for prisændringer over på halmproducenten. Det, mener vi, ikke er rimeligt, og det stiller halmproducenten dårligt i tider, som dem vi har nu, lyder det i brevet.

Der er for eksempel ingen, der for tre år siden kunne have indregnet så store øgede omkostninger til gødning og brændstof, vi har set det seneste år.

Klimaafgift på vej

Danske Halmleverandører opfordrer – ligesom Østlige Øers Halmleverandørforening – til, at man denne gang udelukkende indgår et-årige kontrakter.

Udover stigende energipriser er der ingen, som på nuværende tidspunkt kan sige noget om klimaomkostninger, der er på vej ned over landbruget.

- Vi er – som eneste branche – nu underlagt bindende reduktionsmål inden 2030, og statsministeren har i nytårstalen fortalt, at der vedtages en klimaafgift i år. Hvad kommer det til at betyde for produktionen af halm og hvornår? Ingen kender lige nu svarene.

Værkerne har indført en klausul om, at de kan nøjes med at tage 75 procent af kontraktmængden i et år og overføre de 25 procent til efterfølgende år.

- Det lyder jo som en fornuftig plan, men det betyder, at man med 0 i regulering på prisen kan risikere at have samme pris på halmen i mere end halvandet år på en et-årig kontrakt og endnu længere på tre- og fem-års kontrakter.

- Hvilken risikopræmie skal der regnes med på sådan en kontrakt? Det er et andet spørgsmål, der svæver i vinden, lyder det.

Nye bæredygtighedskrav

Danske Halmleverandører gør i brevet endvidere opmærksom på, at værkerne i kontrakterne oplyser, at der arbejdes med nye bæredygtighedskrav.

- De er nu indført, og det burde være muligt at beskrive nærmere i materialet, hvordan halmproducenter skal forholde sig, og om der gælder lovgivningsmæssige bæredygtighedskrav til alle værkerne, påpeger foreningen.

Danske Halmleverandører og Østlige Øers Halmleverandørforening har for nylig holdt møde med værkerne – og drøftet nogle justeringer i kontraktforholdet.

- Der er en god dialog, men det ser ikke ud til, der er villighed til at få det med i denne omgang. Vi kunne ønske, at værkerne en anden gang tager fat i den lokale leverandørforening, inden der laves justeringer i kontrakterne, påpeges det over for medlemmerne.

Stærkere sammen

Der er – med de forskellige omstændigheder in mente – naturligvis også en klar opfordring til, at halmproducenter og halmleverandører melder sig ind i for eksempel Danske Halmleverandører og/eller Østlige Øers Hamleverandørforening.

- Dermed kan man få sparring på nye kontrakter både inden for varme og kraftvarme, samt til nye teknologier som biogas og bioraffinering. Der sker omvæltninger i branchen, og det kræver, at halmproducenter og leverandører står sammen for at sikre, vi samlet i landbruget placeres rigtigt i denne proces.

Rikke Bjørn Heinfelt, planteavlsrådgiver i VKST, kan under de nuværende forhold også kun opfodre halmproducenter og halmleverandører til at indgå et-årige aftaler. Der er for mange ubekendte faktorer i fremtiden, der ikke tages forbehold for.

- Nu er der for eksempel kommet krav om, at man skal kunne fremvise kulstofregnskab på sin ejendom. Det er en helt ny problemstilling, som landmændene skal være opmærksom på. Det står med småt, men det kan få stor betydning, hvis forholdene ikke er i orden, fortæller Rikke Bjørn Heinfelt.

Læs også