Høje elpriser gør ondt på landbruget og dets følgevirksomheder lige nu. Det koster på bundlinjen og kræver energisparetiltag.
Elpriserne er steget voldsomt det seneste år. Udgifterne til energi er steget med op til 80 procent, og det koster på bundlinjen.
- Fremstillingen af en enkelt liter mælk stiger 4-5 øre, et enkelt kg grisekød stiger 10-15 øre. Og en hektar med planteavl bliver et sted mellem 150 og 350 kroner dyrere at dyrke, fortæller virksomhedsøkonom hos LandboSyd, Heinrich Lüllau.
Stigende priser i flere led
Men det er ikke det hele. Også leverandørerne til landbruget mærker de højere priser til energi. Det kan være transport, fodermøller, gødning osv. Afhængig af, hvor store en andel af produktprisen, der handler om energi – så mere eller mindre stiger produktprisen.
- Eksempelvis er energiprisen vedrørende gødning mere end fordoblet, og lastbiltransport stiger ligeledes væsentligt af forskellige årsager, siger Heinrich Lüllau og tilføjer:
- Endeligt kan man ofte bruge landbrugets afgrøder til mere end et formål: Mad, medicin, foder, energi, byggemateriale mm. Når nu energi stiger markant forskydes nogle balancer, og pludseligt ser man biogasanlæg, der køber råstoffer for næsen af kvægbruget.
Det bør også nævnes, at indirekte lønomkostninger øges, når energipriserne sætter gang i inflationen. Dvs. at også andre omkostninger kan stige pga. stigende energipriser.
Priserne forbliver høje
Umiddelbart ser Heinrich Lüllau ikke et fald i priserne foreløbigt.
- Der er mange aspekter at tage højde for. Det kan være udfordringer med nogle energiproducerende stater, det kan være afgift på CO2, som alt andet lige gør energi dyrere. Ombygningen af el-sektoren har også betydning – og hele området har åbenlyst brug for store investeringer. Alt andet lige er det forventningen på energibørserne pt., at priser forbliver på et pænt højt niveau et stykke tid frem.
Hvad kan man så gøre på det enkelte landbrug?
En typisk reaktion vil ofte være at tilpasse forbruget. Det betyder, at stort set alle former for energisparetiltag er interessante lige nu for eksempel på styringssystemer og anden edb. Styring og planlægning af vanding og korntørring vil blive vigtigere end tidligere, og det vil give stor mening at fremskynde teknologisk udvikling især vedrørende effektivitet og nye maskiner.
- Der vil også være steder, hvor det giver mening at optimere gødningsforbrug og satse på lokale råstoffer – her bliver transport atter en faktor. Kan man producere egen energi måske med solceller, hvor det er muligt? Hvad med pløjefri dyrkning? Skal der bygges eller udvides på biogasanlæg? siger Heinrich Lüllau og tilføjer:
- Men det er her og nu, de høje energipriser er over os og mange ting, varer, transport og komponenter samt projekter er svære at skaffe eller etablere. Så selv om man vil spare energi her og nu, så hjælper det ikke meget, når håndværkeren ikke har tid eller stumpen, han skal bruge, er i restordre …”
Hvorfor stiger energipriserne?
Der er flere forklaringer på, hvorfor elpriserne er steget voldsomt i 2021.
En årsag er prisen på naturgas, der er blevet endog meget høj i 2021.
En anden er, at økonomien er godt i gang og flere efterspørger mere - strøm end førhen.
Til vind- og vandmøller har vejret haft indflydelse i form af mindre blæst og regn.
Og så er CO2-kvoter steget i pris.
Det er her og nu, de høje energipriser er over os og mange ting, varer, transport og komponenter samt projekter er svære at skaffe eller etablere.
Heinrich Lüllau
Læs mere om Pløjefri dyrkning
Mindst 20 procent af det danske landbrugsareal dyrkes uden brug af plov. Det er et tal i hastig vækst. Og begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.
Læs mere her