Fremtiden banker på for biogassen på Bornholm

Der venter en spændende, men også uafklaret fremtid for den grønne omstilling, herunder produktion af biogas på Bornholm. Men landmænd bør have en bedre afregning for biomassen, mener en bornholmsk biogasveteran.

Flemming Jensen er efter 18 år i formandsstolen trådt tilbage som formand for biomasseleverandørforeningen på Bornholm.

Det kan godt være, at Flemming Jensen ikke længere er formand for biomasseproducenterne på Bornholm. Men derfor har han stadig masser af holdninger om biogasproduktionen på klippeøen. For som han siger, står produktionen af grøn biogas på Bornholm i en tilspidset situation.

- Situationen er jo blevet en smule mere kompleks, blandt andet med vedtagelsen af klimaaftalen for landbruget. Samtidig er de behov, der er på øen, blevet ændret, fordi man nu har en lidt mindre animalsk produktion, end man havde førhen, siger Flemming Jensen til Landbrug Øst.

Netop klimamålene frem mod både 2030 og 2050 vil kræve en større biogasproduktion på klippeøen, er det blevet slået fast flere gange, blandt andet af institutleder ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen.

Derfor har Bornholms Landbrug & Fødevarer rettet fokus på potentialet for biogasproduktion på øen, for det er højt, lyder det fra direktør i landbrugsorganisationen, Thomas Bay Jensen.

- Der er sandsynligvis potentiale for fire til fem gange mere biogasproduktion på Bornholm, end vi har i dag. Men det kræver selvfølgelig, at kapaciteten på det nuværende anlæg bliver forøget på tilsvarende vis, eller at man laver kombination af decentrale og centrale anlæg, eller laver nye anlæg, har han tidligere sagt til Landbrug Øst.

Spørgsmålet er så bare, om de stedlige landmænd tripper lige så meget efter at få mere biomasse gjort til energiproduktion, og det kan Flemming Jensen godt have lidt tvivl om lige nu.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at den enkelte landmand er nok opmærksom på, hvor man skal hen. Men det tror jeg at man bliver moden til. Og jeg tror at den enkelte landmand vil følge op på det med tiden, siger han og fortsætter:

- Men hvordan konstruktionen ved biogasanlæggene bliver, bliver spændende. For vi behøver jo ikke nødvendigvis kun at have ét biogasanlæg på Bornholm. Der kan sagtens være flere, siger Flemming Jensen.

Pænt biogaspotentiale på Bornholm

Han er enig i, at der er basis for flere biogasanlæg på klippeøen, end det ene, der ligger centralt på øen, og bliver drevet af Bigadan.

- Vi har omkring 600.000 tons husdyrgødning på Bornholm. Og lige nu varetager det ene biogasanlæg, vi har, cirka 100.000 tons. Så der er mulighed for at udvide mængden af biogasanlæg, siger Flemming Jensen.

Men i den forbindelse er det vigtigt at sikre, at fremtidige biogasanlæg bliver placeret, så det rent logistisk giver mening, peger han på.

- I min verden er det meget vigtigt, at man får begrænset afstande mest muligt, for vi har set, at ud af alle omkostninger, der er forbundet ved biogasproduktion, går en tredjedel af omkostningerne til transport. Så det enkelte biogasanlæg skal tænke lidt mere på transportomkostningerne, blandt andet, siger Flemming Jensen.

Og i den forbindelse er det også væsentligt, at biomasseleverandørerne får en ordentlig afregning for deres bidrag til gasproduktionen.

Som bekendt er energipriserne steget betydeligt, blandt andet på grund af krigen i Ukraine, men den aftale, som landmændene på Bornholm har med Bigadan, kunne den tidligere biomasseleverandørformand godt ønske, var lidt bedre.

- Jeg kunne godt ønske, at vi havde en endnu bedre aftale med Bigadan, end vi har nu. Men tiden arbejder for at vi bedre kan tilpasse den til fremtiden, mener han.

Flere mulige biogasløsninger

Og derfor kan andre konstruktioner være aktuelle, peger Flemming Jensen på. Andre steder i Danmark har man set biogasanlæg blive etableret på gårdniveauer, blandt andet i Ausumgaard og Grauballegaard i Jylland, men der kan også være andre løsningsmodeller.

- Jeg ved, at Bornholms Andelsmejeri har planer om at lave et biogasanlæg, hvor de tager gassen ud af deres eget spildevand, og det kunne måske danne basis for aftaler med landmænd, siger han.

Men det vil være vigtigt at holde fokus på, hvem der bliver tilskrevet klimaeffekterne, hvis landbruget på Bornholm skal ud og lave nye aftaler om levering af biomasse, hvis det står til Flemming Jensen.

- Klimacertifikater er jo fx penge værd. Og i takt med at den metan og andre klimagasser, der kommer, bliver mere værd, skal vi selvfølgelig også have mere for det, siger han og fortsætter:

- Man hører også betydende mennesker påpege nødvendigheden af, at man rent faktisk har en værdi, at det man leverer, selvfølgelig også skal godskrives i forhold til den værdi, materialerne har, siger Flemming Jensen.

Og hvem der skal have hvad, blæser stadig lidt i luften.

- Man kan spørge sig selv om, hvem det tilkommer. Jeg mener jo som landmand, at det tilkommer mig, for det er reelt mig, der har gassen, men de har jo opfundet midlet. Allerede der er der komplekse ting, man skal have afklaret, lyder det fra Flemming Jensen, der trådte tilbage som formand for Bornholms Biomasseleverandørforening tidligere på året.

- Efter at jeg har siddet som formand i 18 år, så valgte jeg at trække mig nu, og det syntes det var nu, jeg havde aftjent min værnepligt. Og desuden syntes jeg der var gode folk, der stor klar i kulissen, og kunne køre det her videre i på en god måde, slutter han.

Læs også