Fåreavler udstiller på Kimbrerskuet for 20’ende gang

Søren Knudsen, der udstillede på Kimbrerskuet for første gang i 2001, er efterhånden ved at have en del erfaring både med fåreavl og dyrskuer.

Søren Knudsen, der her ses sammen med sønnerne Jonathan og Tobias, er ved at være en erfaren fåremand. Fotos: Line Brusgaard Disse fire får vil Søren Knudsen blandt andet udstille på Kimbrerskuet i Aars. 12-årige Jonathan er rigtig glad for fårene, og han stiller gerne op som trækker på dyrskuerne. Jonathan på 12 år (tv.) og Tobias på 14 år har været med på dyrskuerne, siden de var ganske små. Tobias stiller også gerne op som trækker for sine bedsteforældre, der udstiller Jyske heste.

Søren Knudsen fra Thorup mellem Nørager og Aalestrup er med på Kimbrerskuet for 20’ende gang med sine får – og det er 21 år siden, at han udstillede fårene allerførste gang på et dyrskue – dengang i Aalestrup.

Det er siden blevet til en lang række af dyrskuer og andre arrangementer, og hvert år bliver der udstillet i Fjerritslev, Løgstør, Hobro, Landsskuet, Aars, Gl. Estrup, Hessel og til »Levende Landsby« i Vesterbølle.

Søren Knudsen har to sønner, Tobias på 14 år og Jonathan på 12 år.

- De vil heldigvis rigtig gerne med, og mine forældre udstiller Jyske heste, hvor Tobias gerne vil hjælpe, så det bliver lidt en familieting at tage på dyrskuer, fortæller Søren Knudsen.

Nøjsomme får

- Min far havde får derhjemme, men ikke nogen, at han udstillede, og jeg havde også et par køer, men det blev fårene, som vandt, siger Søren Knudsen.

Grunden til, at det lige blev Dansk Landrace og nu også islandsk Landrace, at han valgte at kaste sin interesse over, var måske en smule tilfældig. Men det er tydeligt at mærke, at det er en passioneret avler LandbrugNord er taget på besøg hos, og at der ikke gøres noget tilfældigt.

- Fårene af Dansk Landrace er oprindelig den gamle danske Landrace, som der er bevaringspræmie på, og det er lidt interessant, forklarer Søren Knudsen og fortsætter:

- Og de islandske stammer, som navnet siger fra Island.

Der er i alt 25 moderfår i besætningen og seks væddere. Og de hører til de lette fåreracer.

- Der er fordele og ulemper ved alle racer, men én af de største fordele ved Dasnk Landrace og Islandsk Landrace er, at de passer sig selv og har nemme læmninger, siger Søren Knudsen.

Han har dog altid et vågnet øje på dyrene – både i læmmesæsonen og i det daglige, hvor de afgræsser forskellige arealer – det længste er 12 kilometer væk fra bopælen.

Her lever de udelukkende af græs, men når dyrene er på stald i fire måneder fra januar til april, når de har læmmet, får de også lidt tilskudsfoder.

Inden et dyrskue kommer de ligeledes hjem på stald et par dage forinden.

- De kommer ind og får lidt hø for ikke at have græsmave til dyrskuet, forklarer Søren Knudsen.

En race med få dyr

Der ligger et stort avlsarbejde i besætningen, og det er med hele tiden at sørge for både at bevare og forny genetikken.

Søren Knudsen bemærker, at der ikke er mange dyr indenfor Dansk Landrace på landsplan.

- De islandske er heller ikke særlig nemme at finde, og henter du dem på Island, skal de i karantæne i syv år. Henter du derimod en hest på Island, kan du udstille den med det samme, lyder det undrende fra Søren Knudsen.

Han avler 100 procent rene dyr indenfor Landrace.

- Jeg har kørt lidt samme princip i alle årene. Jeg startede blandt andet med en gammel vædder, der hed Julius, og jeg har forsøgt at avle efter, at de ligner lidt ham siden, fortæller han.

- Jeg avler efter forskellige linjer, men målet er gode stærke dyr, der er lange, høje og har lidt kødfylde. Derudover skal temperamentet være godt, siger Søren Knudsen og tilføjer:

- Og så kan jeg bedst lide det lidt spættede hoved.

Der er ellers omkring 32 forskellige farvekombinationer indenfor bare den Islandske Landrace, så der er nok af farvemuligheder at gå efter.

Hvert anden til tredje år indkøbes nye avlsvæddere til besætningen, som i gennemsnit får 1,8 lam pr. får – racen får i gennemsnit 1,3-1,4 lam pr. får.

De islandske får kan fås med og uden horn – og der stilles skarpe krav til hornstillingen. Derfor venter Søren Knudsen også med at sætte en vædder ind i avlen til, at han er sikker på, at hornstillingen er, som den skal være.

Genetikken er også vigtig, da han gerne sælger avlsdyr videre blandt andet til forskellige museer. Lam, der ikke bliver solgt til avl, bliver slagtet som Fjordlam.

Rutinerede dyrskuefår

I år udstiller Søren Knudsen otte dyr i alt på Kimbrerskuet, tre vædder og fem får, hvoraf to er af racen Islandsk Landrace og seks Dansk Landrace.

Og der er noget at leve op til, for i 2019 løb en af Søren Knudsens væddere med titlen »skuets bedste vædder«, hvor den som den eneste fik 23 point.

Han sætter pris på det gode sociale sammenhold, der er imellem fåreavlerne på dyrskuet, og selvom det er en konkurrence, er der også plads til lidt drillerier.

- Nu skal Texel også have en chance for at vinde, så vi lader vores bedste får blive hjemme, siger Søren Knudsen med et glimt i øjet.

Vinderfåret, som Søren Knudsen lader blive hjemme, har vundet flere gange, når hun har været med på dyrskue.

- Hun er helt fantastisk at have med ud. Jonathan har også haft hende med i skole til kæledyrsdag, fortæller Søren Knudsen.

Han lægger vægt på, at dyrene er rolige at omgås, og at børnene kan være med både i det daglige og i ringen på dyrskuerne. Og både mennesker og dyr tager dyrskuerne på rutinen.

- Vi træner på de små dyrskuer, og så kan dyrene det, når vi kommer til de store, siger Søren Knudsen med et smil.

Som noget nyt i år skal der være mønstringskonkurrence på Kimbrerskuet, hvor Søren Knudsen skal være dommer, hvilket han har været på Landsskuet et par gange tidligere.

Læs også