Danske tankstationer fravælger »turbokyllinger«

Nu har Q8 og OK Plus i lighed med resten af tank- og servicestationsbranchen tilsluttet sig det såkaldte European Chicken Commitment (ECC), der skal sikre, at der ikke indgår kyllinger af racen Ross 308, samtidig med at kyllingerne får et krav om større plads.

Det betyder ifølge en pressemeddelelse fra dyreværnsorganisationen Anima, at danske servicestationer er den første branche i verden med fuld tilslutning til ECC.

I løbet af de sidste fire år har en række kæder, der servicerer danskerne på farten, nemlig tilsluttet sig den internationale standard European Chicken Commitment (ECC) efter samarbejde med Anima.

- Det er altså et naturligt skridt at udfase brugen af konventionelle kyllinger. Vi ønsker at være med til at præge producenter og leverandører, og vi håber, at virksomheder i andre brancher vil lade sig inspirere, siger Martin Stilhoff, Strategy og Innovation Food Manager hos Q8.

Arbejdet med at få brancher til at udfase Ross 308-kyllingen har Anima haft gang i siden 2017.

Læs også