Fjerkræproducent: I syv sind om fremtiden

Fugleinfluenza, foderpriser og fødevarestyrelsens kontrol med det dertilhørende dokumenterende skrivebordsarbejde sætter tanker i gang hos østfynsk fjerkræproducent.

- Jeg har umiddelbart ikke indtryk af, at det er den økologiske certificering, der betyder mest for vores kunder i gårdbutikken. Jeg tror mere, at det betyder noget, at kunderne har set, hvordan ænder og kvæg har gået ude på marken. De har set, at dyrene har haft det godt.

Kurt Qvistgaard, der driver det lille økologiske landbrug Andtiljul.dk i Bøsøre ved Hesselager, opdrætter omkring 2.500 økologiske ænder og nogle få stykker kødkvæg. Det hele sælges i egen gårdbutik.

Ifølge fjerkræproducenten er det blandt andet nogle af sommerens camperende gæster på den nærliggende campingplads, der kommer retur for at handle i butikken op til jul. Der kommer også kunder langvejs fra.

Netop for at tilgodese kunder længere væk, er der her i november og december også lavet en lille »pop-up butik« i Middelfart hos Kurt Qvistgaards datter og svigersøn.

Fugleinfluenzaen truer

Kunder til en god andesteg er der mange af, men det er ikke længere så lige til at være økologisk fjerkræproducent. Det skyldes ikke mindst, at fugleinfluenzaen hele tiden rykker tættere på, og samtidig er blevet en problematik, der spøger hele året rundt.

Når et fjerkræhold rammes, eller for eksempel en fasan findes død af fugleinfluenza, så inddeler Fødevarestyrelsen det pågældende område i nogle zoner. Det betyder, at der er en række restriktioner for fjerkræproducenter i beskyttelseszonen, der er på tre kilometer fra fundet af sygdommen og restriktioner for besætninger i overvågningszonen, hvilket er på 10 kilometer.

Hvis Miljøstyrelsen siger, at ænderne skal blive inde på grund af forhøjet risiko for fugleinfluenza, så overgår det økologireglerne.

- Her kan ænderne komme ind. De går i gåsegang ind i 800 kvadratmeter nystrøet dybstrøelse hver aften, men skal de være inde hele tiden, så bliver det tæt, påpeger Kurt Qvistgaard, der fortæller, at alle fjerkræproducenter får en mail, hver gang der er et udbrud i Danmark.

Russisk roulette

- Kommer fugleinfluenzaen inden for vores zone, inden vi får slagtet, så mister vi det hele. Vi kan nemlig ikke forsikre os mod fugleinfluenza. Så indtil videre har vi bare været heldige, lyder det med frustration i stemmen fra Kurt Qvistgaard.

Sidste år var der blandt andet avlsbesætninger i Holland, der blev slået ned, så det har været svært at få ællinger i år. Hele sommeren har der, ifølge fjerkræproducenten, meget atypisk også været en del udbrud af fugleinfluenza.

- Det bliver mere og mere som russisk roulette, så overvejelserne går da på, om vi skal fortsætte, lyder det fra Kurt Qvistgaard, i en tid hvor også omkostningerne stiger og restriktionerne øges.

Tankerne går blandt andet på, om produktionen skal fortsætte i lidt mindre skala og uden certificeringen som økologisk, men hvor ænderne fortsat kommer ud om dagen, præcis som de er det i dag, da de netop er kendt på, at ænderne går ude.

Ænderne skal være ude, når de er økologiske. Det er ikke nok, at de har muligheden, så Kurt Qvistgaard må dagligt bruge lang tid på at jage dem ud af stalden.

- Problemet er, at fodertrug og vand trækker vilde fugle til. Net dur ikke, for mågerne er snu. De går bare ind under nettet fra den modsatte ende af marken, forklarer han og påpeger, at det også koster en bondegård i foder nu.

- Jeg giver fem kroner pr. kg økologisk foder plus moms og de har ædt mere end 50 ton i år.

Megen kontrol

Ét er fugleinfluenzaen og kravet om, at ænderne skal være ude. Noget andet er den megen kontrol, der følger med, der fører til overvejelserne omkring fortsat økologisk produktion.

Alene dette års hold af ænder blev udtaget til stikprøvekontrol to gange. Både lige efter ællingerne ankom og igen 14 dage før slagtning.

Der er endvidere en del ekstra kontrol og papirarbejde, fordi Kurt Qvistgaard dels registreres som eksportør af levende dyr, da slagteriet ligger i Husby syd for grænsen og dels er registreret som importør af fødevarer, idet ænderne skal retur og hjem i fryserne i Hesselager. Herudover er der særskilt kontrol af gårdbutikken.

- Som det er nu, er der derfor to CVR-numre. Det betyder, at datteren er med i et I/S, for at de kan have et særskilt CVR-nummer til gårdbutikken. Der køres derfor også med to regnskaber.

- Så i år har der været rigtig mange tanker. Det har overrasket, hvor meget papirarbejde der er med det her, påpeger Kurt Qvistgaard.

Mere logik og mindre mistænkeliggørelse

Han lægger heller ikke lægger skjul på, at årets stikprøvekontrol nummer to førte til lidt skepsis omkring styrelsens fremgangsmåde.

- Vi kunne godt tænke os, at det var lidt mere logisk, og at vi ikke skulle kriminaliseres og mistænkeliggøres under sådan en kontrol. Dyrlægen kommer jo også en gang årligt og tager prøver af dyrene, og vi bruger altså rigtig mange timer på at passe dyrene hver eneste dag, understreger Kurt Qvistgaard, der forståeligt nok føler sig lidt trådt på, når han som landmand har dyr, netop fordi han holder af arbejdet med dem.

Et godt eksempel på sin entusiasme i plejen af sæsonens hold ænder er blandt andet, at Kurt Qvistgaard flytter ud af soveværelset og i telt ved stalden i de første uger efter ællingernes ankomst.

- Så kan jeg hurtigt stå op og se til dem hver fjerde time.

And til jul

Udvalget i gårdbutikken And til jul:

● Økologiske ænder

● Økologisk oksekød

● Økologiske gæs

● Frilandsgris

● Frilandslam

Læs også