Sommerens vejr med lune temperaturer, høj fugtighed og indimellem kraftige byger giver i år en betydelig risiko for svampeangreb i marken og dermed risiko for mykotoksiner i foderet.

Mykotoksiner er giftstoffer, som er dannet af forskellige svampearter. I majsen kender vi Fusarium-svampen, som producerer mykotoksinet Zearalenon, også kaldet ZEN. Men også Deoxynivalon, DON, er en typisk mykotoksin, foruden en række andre.

Der er flere afgrøder i risikozonen, især majsplanterne.

- Majsmarkerne udgør, som jeg ser det, den største risiko, fordi vi ikke har tradition for at sprøjte dem, fortæller John Snede, som er rådgiver ved Vilomix. Ved en sprøjtning vil man ikke fjerne muligheden for svampeangreb, men minimere den og dermed også reducere risikoen for mykotoksiner i foderet.

Der er en øget risiko for Fusarium i marker med pløjefri dyrkning og planterester fra forrige sæson.

Variation i stakken

Man kan ikke se på en svampeangrebet mark om den vil give store eller ingen problemer med mykotoksiner, når den rammer foderbordet. Og når afgrøden er i stak, kan man heller ikke med det blotte øje se, om der bliver problemer.

- Vilomix har i den forgangene vinter foretaget analyser på 2019-høsten af majsensilage og TMR-rationer hos en række landmænd. 9 ud af 11 prøver i majsensilagen havde større eller mindre indhold af forskellige toksiner. Nogle prøver indeholdt en type toksin, mens 5 af prøverne havde flere toksiner. I 7 ud af 8 prøver fra TMR-rationer blev der fundet indhold af mykotoksiner. 3 af disse indeholdt mere end en type mykotoksin, fortæller John Snede, og fastslår at man sagtens kan tage analyser af samme stak, hvor nogle vil vise et toksinindhold på 125-130 enheder, mens andre er på over 4.000 enheder.

- Og det viser, at ens resultat i høj grad afhænger af, hvor i stakken prøven er udtaget, fortæller John Snede.

For får man taget sine prøver nogle steder med høj forekomst, kan den samlede analyse give et urealistisk højt billede af omfanget, hvorimod man kan stå med et analysesvar med lave tal og samtidig opleve betydelige problemer i stalden.

Det betyder, at der i en stak sagtens kan være områder uden problemer og andre områder med massive udfordringer med mykotoksiner.

- Man oplever også, at to eller flere mykotoksiner kan forstærke hinanden med en synergieffekt, så 2+2 ikke længere giver 4, men 10, forklarer rådgiveren.

Skjulte toksiner

Mange mykotoksiner kan ses i en traditionel analyse, men ikke alle.

For en af måderne, hvorpå planterne beskytter sig mod svampeangreb er ved at pakke mykotoksinet ind – oftest i en sukkerbinding. Den gør, at mykotoksinet ikke kan spores i en analyse og først bliver frigivet i koens fordøjelsessystem. Når toksinet har bundet sig til sukker, hedder det en DON-3-glukosid

- Op til 45 procent af forekomsten af DON i kornanalyser kan være i form af DON-3-glukosid, og her har man jo ingen chance for at opdage det, før det måske laver ravage i dyret, fortæller John Snede.

Symptomerne er forskellige

I kostalden er der en række symptomer, som bør få ens toksin-advarselslamper til at blinke.

Det gælder faldende foderoptag, faldende mælkeydelse, dårligt huld og pels, utrivelige køer, forværret reproduktion, højt og varierende celletal og sporadiske dødsfald.

- Symptomerne er meget forskellige både fra besætning til besætning, men også på koniveau. Vi ser også nogle, hvor symptomet er løbedrejninger eller noget helt andet, forklarer John Snede, som derfor også oplever, at der ofte kan gå en rum tid, fra at besætningsejeren observerer, at der er noget galt, og til han finder ud af, at det er mykotoksiner, som er problemet.

Små doser ophober sig i kroppen

Der er enorm forskel på, hvordan køerne påvirkes af mykotoksiner i foderet.

For nogle går det ubemærket hen, mens andre reagerer prompte.

- Nogle vil reagere ved selv et lavt niveau. Det kan være pressede køer, som en højtydende ko eller en som netop har gennemgået en hård kælvning. Ligesom vi mennesker reagerer forskelligt, gør køerne det også.

John Snede oplever oftest, at kunderne ringer i marts og april med mistanke om toksinforgiftning.

- De har oftest taget hul på deres stak i november og så går der lige nogle måneder. Selv ved fodring med et lavt indhold af mykotoksiner, vil de ophobe sig i køerne over en periode og pludseligt falder dyrene fra, forklarer John.

Toksinbindere kan hjælpe

Nogle so-besætninger bruger konsekvent toksin-bindere i foderet, mens det er knap så almindeligt i kvægbesætninger.

Spørger man John Snede, er det noget hver landmand bør gøre op med sig selv, om ville kunne gøre en forskel.

- Jeg opfordrer ofte til, at lade køerne selv afgøre, hvorvidt de har problemer med mykotoksiner. Det kan man gøre ved at tildele toksinbinder i en periode og registrere, om der sker en forandring. Hvis ikke, kan man tage toksinbinderen ud af foderet og vurdere, om der kommer en reaktion, forklarer John Snede, og fortæller at man forebyggende kan tilsætte en lav dosis toksinbinder, som en form for forsikring.

- Det koster 40-50 øre pr. ko pr. dag, og tager man en nedgang i produktionen i betragtning, vil der ikke skulle meget forbedring til for at betale for toksinbinderen, lyder det.

Hvis koen selv klarer problemerne

Man kan også vælge ikke at gøre noget, og lade koen klare det selv, men det vil dog ikke foregå uden omkostninger, oplyser John Snede.

- Når koen selv uskadeliggør toksiner, koster det energi, som ellers kunne være brugt til at producere mælk. Samtidig vil man belaste koens immunsystem, hvorved koen blandt andet kan reagere med et højt celletal, fortæller John Snede.

Det er koens lever, som skal uskadeliggøre mykotoksinerne, men leveren har også en række andre opgaver, blandt andet energiomsætning og opretholdelse af mineralbalancen, herunder også Ca-balancen.

- Det gør, at det kan være ekstra belastende for koen også at skulle tage sig af toksiner, konstaterer John Snede.

- Majsmarkerne udgør, som jeg ser det, den største risiko for mykotoksiner fordi vi ikke har tradition for at sprøjte dem.

John Snede, rådgiver ved Vilomix

Pløjefri dyrkning