Behovet for at producere fødevarer på en smartere måde end i dag bliver mere og mere kritisk i takt med at verdens befolkning vokser, og klimaet ændrer sig. Med en bevilling på 203 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden i ryggen vil forskere fra blandt andet Københavns Universitet (KU) skaffe den viden, der mangler for at lave mere robuste og bæredygtige afgrøder med brug af bakterier.

Om 20 år er vi to milliarder flere mennesker på kloden, som skal have mad, samtidig med at presset på Jordens ressourcer stiger. FN forventer at behovet for fødevarer vil stige med cirka 50 procent. I dag går hver tredje afgrøde tabt på grund af faktorer som tørke, skadedyr og sygdomme. Derfor er der alvorligt brug for at få skabt et landbrug, der både er mere bæredygtigt og effektivt, skriver KU i en meddelelse.

- I forskningsverdenen og industrien stiger interessen for at kunne erstatte sprøjtemidler og gødning med gavnlige mikroorganismer – altså bakterier og svampe. Men de løsninger, der findes i dag er ofte udfordret af lav effektivitet, og helt nye initiativer er derfor nødvendige.

Planter og mikroorganismer

To nye forskningsprojekter ledet af forskere fra Institut for Miljø- og Plantevidenskab på Københavns Universitet sætter fokus på at opnå en dybdegående forståelse af samspillet mellem planter og de mikroorganismer, der omgiver dem både over og under jorden. Den viden mangler nemlig i dag. Slutmålet er at udnytte den viden til at udvikle stærkere afgrøder på en miljøvenlig måde.

Projekterne er en del af det nye 6-årige forskningsprogram Collaborative Crop Resilience Program (CCRP), som foregår i samarbejde med Aarhus Universitet, DTU og North Carolina State University, og som er støttet af Novo Nordisk Fonden med 203 millioner kroner. Det er den største enkeltbevilling til forskning inden for landbrug, som nogensinde er givet i Danmark. Cirka 122 millioner kr. går til de to delprojekter, der er forankret på Københavns Universitet.

Ideen er blandt andet – når forskerne har den rette viden – at tilsætte gavnlige nakterier og svampe, som kan ruste planter mod tørke og sygdomme. Og at optimere afgrøder og dyrkningsmetoder, så planterne tiltrækker de gavnlige mikroorganismer, der findes i jorden.

- På den måde ender vi forhåbentlig med at få et højere og mere stabilt udbytte, end vi ser i dag – og uden så stor tilsætning af pesticider og gødning, siger mikrobiolog og lektor Mette Haubjerg Nicolaisen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

laj