Frøavl
30-12-2019 08:17:52

Frøavl ramt af frost og regn

Vejrmæssige udfordringer tidligt på sæsonen betød, at græsfrøavlen på Fyn og Langeland i år halter efter landsgennemsnittet.

- Især blev hundegræs og rødsvingel udfordret af frosten i maj og regnen ved bestøvningen i juni, påpegede avlschef Erling Christoffersen, da han gennemgik årets frøgræssæson for de over 150 fremmødte DLF-avlere ved mødet før jul på Hotel Nyborg Strand.

Danmark er verdens største græsfrøeksportør. Over 100.000 tons kløver- og græsfrø blev i det forgangne år sendt ud af landet. Ikke mindre end 2.270 danske aktive frøavlere dyrker frø til DLF-koncernen, verdens nu absolut største frøkoncern med det seneste opkøb af et stort konkurrerende newzealandsk selskab.

I alt 2.812 danske landmænd er ejere af DLF AmbA, der med opkøbet på den sydlige halvkugle i det seneste år har sat omsætningsrekord på 5,3 milliarder danske kroner og med et rekordoverskud på 291 millioner kroner.

Før jul var omkring 180 af DLF-frøavlerne samlet til avlermøder i Nyborg og Humble, for både at høre om deres virksomheds verdensomspændende aktiviteter, men også om de lokale forhold for deres dyrkning af de lukrative frøafgrøder.

13.300 kroner pr. ha

Avl af græsfrø er attraktivt i planteavlen, da indtjeningen ligger betragteligt højere end traditionelle kornafgrøder. Samme dag som avlermødet i Nyborg havde DLF-avlerne netop modtaget aconto-betaling for årets frøhøst, som i gennemsnit for alle frøarterne lå på 13.300 kroner pr. ha. Året forinden var slutafregningen på cirka 14.000 kroner.

- Priserne er samlet set faldet med cirka 10 procent, men samtidig er udbyttet i forhold til tørkeåret 2018 steget med omkring 20 procent. Derfor holder frøet fortsat det høje økonomiske niveau, påpegede avlsdirektør Anders Mondrup ved mødet på Hotel Nyborg Strand.

Frost og regn

Som det fremgår af oversigten nederst på siden, har der været variationer i 2019-udbyttet både indenfor de enkelte arter og områdemæssigt, Det skyldtes i høj grad frostperioden i foråret og nedbør i bestøvningsperioden i juni måned.

- Især blev hundegræs og rødsvingel udfordret, mens den store afgrøde alm. rajgræs, engrapgræs og bakkesvingel havde nogle flotte udbytter, da de blev høstet i juli, inden en periode med regn for alvor satte ind, fortalte avlschef Erling Christoffersen, DLF Højme.

Også på Langeland var frøavlerne ramt af frosten og nedbøren i de kritiske perioder. For rødsvingel blev den langelandske høst dog bedre, men for hundegræs ser udbytterne også på Langeland ud til at skuffe. I forhold til indekstallet på 108 i forhold til femårsgennemsnittet for den landsdækkende frøhøst var den fynske høst kun på 103 og Langeland 98. Disse tal er selvfølgelig meget påvirket af den aktuelle artssammensætning.

Mindre udlæg

Årets generelt høje frøudbytter i Danmark gør, at lagrene er vokset. Og derfor er priserne også faldet på visse af arterne.

- Danmark står for over halvdelen af hele den europæiske frøproduktion, og især i år har frødyrkningen lykkedes bedst herhjemme. Derfor påvirker DLF’s rekordavl i år på 105.000 tons i høj grad frøforsyningen og markedspriserne, forklarer Anders Mondrup.

På den baggrund varslede han justeringer i udlægget til de kommende sæsoner, og dermed et lavere frøgræsareal i 2021. Således skal der ikke lægges ret meget hundegræs ud, og i engrapgræs, hvor der var en meget flot 19-høst, lægges der kun specielle sorter ud. Der bliver også en mindre justering på fem procent mindre alm. rajgræs, og ligeledes mindre strandsvingel næste år. Til gengæld lægges der op til uændret areal med hvidkløver.

I rødsvingel, som i betragtelig grad især dyrkes på Fyn og Langeland, forventes et uændret høstareal i 2021 i forhold til 2020. Men da der blev udlagt et stort areal i foråret 2019, som kommer som 2. års i 2021, skal der ikke udlægges så meget ekstra i foråret 2020.

Udfordringer

Imidlertid er der udfordringer, hvis Danmark fortsat skal være verdens største frøeksportende land, og frøavlen fortsat skal kunne udvikles.

- I forhold til andre lande, der kan producere helt rent frø, har vi mistet mange aktivstoffer til ukrudtsbekæmpelse gennem de sidste ti år. Mekanisk bekæmpelse kan ikke afløse glyphosat, som er under stort miljøpolitisk pres. Faktisk vil et forbud både forhindre muligheden for at mindske kvælstofudledningen og forbedre CO2-balancen, fastslog Erling Christoffersen.

På DLF-møderne blev det tillige fremhævet, at græs vil være en vigtig brik i klimaløsningerne.

- Grønt græs på markerne binder en stor CO2-masse i forhold til korn, majs og andre afgrøder, og samtidig kan græs på sigt erstatte importeret proteinfoder til husdyrene, påpegede avlsdirektør Anders Mondrup.

På avlermøderne nyvalgtes fra den fynske kreds Bo Jensen, Agro-Alliancen og fra Langeland, Chr. Ahlefeldt, Hjortholm, og Daniel Straarup, Bagenkop, til DLF’s repræsentantskab.