Formand for Patriotisk Selskab: - Vi kommer til at betræde ukendt land

Onsdag den 18. juni holdt Patriotisk Selskab generalforsamling i de smukke lokaler på Brasserie Rigborg ved Egeskov Slot.

I år var der forslag til vedtægtsændringer, der blev endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Fremover vil det være muligt at udpege op til to eksterne medlemmer af bestyrelsen. Udpegningen sker for et år ad gangen og begrundes i, at strukturudviklingen, den grønne trepart og et hårdt marked stiller store krav om tilpasning og udvikling. Her anses en mulighed for at søge input udefra for at være en gevinst. Ligeledes nedlægges de vanlige udvalg, og det er i stedet besluttet, at bestyrelsen kan nedsætte et eller flere udvalg efter behov til behandling af særlige emner. Her er som det første nedsat et udvalg for grøn trepart.

Formand for bestyrelsen Christina Ahlefeldt-Laurvig takkede i sin beretning tidligere direktør for selskabet, Christian Vesterager, der i forbindelse med Patriotisk Selskabs stadigt større kommercielle sigte og deraf ændrede behov for faglig profil til direktionen, er blevet opsagt.

- Det har ikke været en let beslutning. Vi har haft et tæt og mangeårigt samarbejde med Christian Vesterager, som jeg gerne vil understrege, har leveret på alle parametre, sagde hun.

Modstridende følelser

Christina Ahlefeldt-Laurvig fremhævede, at både lodsejere og rådgivere de kommende år kommer til at betræde ukendt land.

- Nogle finder det spændende – hvilke muligheder vil mon byde sig? For andre fylder bekymringerne mest – hvordan skal min bedrift overleve? Hos mange af os eksisterer de to modstridende følelser side om side. Derfor er jeg også meget taknemlig for det fællesskab og den faglige sparring, vi har gennem Patriotisk Selskab. Vi skal have trådt mange nye stier i de kommende år, og dér bliver både netværk og faglig sparring alfa og omega.

Altoverskyggende emne

- Jeg har aldrig været bange for at træde nye stier og gå egne veje. Ikke desto mindre er det ikke uden en vis portion nervøsitet, at jeg har fulgt forhandlingerne om den grønne trepart det seneste år.

- Det er jeg næppe ene om: Årets altoverskyggende emne har – i alle afkroge af landbruget – været den grønne trepart. Det, vi sidste år troede ville blive en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, udviklede sig til også at være en gennemgribende omlægning af det danske areal.

- Ret skal være ret. Vi har også fået meget af det, vi har efterspurgt; nemlig langsigtet arealomlægning og lokal forankring af arbejdet med vandmiljø. Men vi er også mange, som har fået lidt dybere bekymringsrynker og forstyrret nattesøvn. For hvor skal alt det her føre hen, spurgte formanden de cirka 50 tilhørere.

Selvbilledet skal justeres

Christina Ahlefeldt-Laurvig understregede vigtigheden af, at landbruget ikke lukker sig om sig selv og appellerede til, at Patriotisk Selskabs medlemmer rækker ud og gentænker deres forretninger.

- Det kræver både omstillingsparathed og spændvidde. Selvbilledet skal justeres, og vi må kunne rumme både flere driftsgrene, nye forretningsmodeller og generelt en øget kompleksitet, lød det blandt andet.

Nye måder at tænke landbrug på

Også fremtidens landbrugere og kommende generationsskifter blev fremhævet.

- Det er positivt, at arve- og gaveafgiften i forbindelse med virksomhedsoverdragelse er sænket fra 15 til 10 procent, sagde formanden og fortsatte:

- Men der stilles stadig store krav til den næste generation af landmænd og arealforvaltere, der kommer til at tænke i helheder, værdikæder og nye former for værdiskabelse. For at få succes må de kombinere klassiske landbrugsdyder med moderne forretningsforståelse, digital teknologi og ambitioner inden for den grønne dagsorden. Det bliver en forudsætning for at kunne lykkes, at de udnytter teknologiens potentiale fuldt ud og har blik for alternative driftsgrene og business cases.

- Ved siden af fødevareproduktionen ser vi allerede, at energiproduktion er blevet endnu et ben i driften på mange bedrifter. Fremover kommer vi forhåbentligt også til at se nye forretningsområder inden for oplevelsesøkonomi og naturforvaltning.

- Det kræver ikke blot mod og nysgerrighed, men også en støttende ramme. Myndigheder, banker og vi som rådgivere har et ansvar for at give plads, viden og legitimitet til nye måder at tænke landbrug på, fastslog Christina Ahlefeldt-Laurvig.

- Som rådgivere skal vi kunne rumme, at fremtidens landbrug er mange forskellige virksomhedstyper. Vi skal kunne rådgive dem, der ønsker at føre den klassiske bedrift videre i nye rammer, og dem, der vil redefinere, hvad det vil sige at være landmand i det 21. århundrede.