Generalforsamlingerne i VKST: Vand fyldte meget

Da formanden Torben Hansen og den afgående næstformand John Nielsen i fællesskab skulle aflægge beretning på generalforsamlingerne i VKST for nylig, kom det ikke overraskende til især at handle om den truende CO2-afgift sammen med klima- og miljøudfordringerne.

Særligt var der stort fokus på vand, både havmiljøet, fjordene, åerne og grundvandet. Men ikke mindst fyldte de mange oversvømmelser efter efterårets og vinterens store nedbørsmængder meget på mødet i Sorø, hvor LandbrugØst deltog.

- Vi er 40 landmænd i vores lokalområde ved Slagelse. I 2015 lavede vi en opgørelse over omsåningen efter oversvømmelser. Det kostede os samlet 285.000 kroner. Lignende økonomiske konsekvenser kunne I præsentere for kommunerne her, hvor det bliver rigtigt dyrt mange steder. Vi har regnearket endnu, lød det fra Kenneth Clausen.

Ikke renset siden 1996

Også flere andre ålavsmedlemmer tog ordet i den intense debat om den manglende afvanding.

- Siden 1996 er Ringsted Å ikke blevet oprenset. Regulativet fra dengang er dømt ulovligt, Efter flere års tilløb kommer der nu en revidering af regulativet, hvor man blot lægger det oven på en halv meter pladder. Det er en hård kamp, som vi i første omgang har tabt. Det er dog nu i høring, og derfor opfordrer jeg alle lodsejere - og jeres naboer - til at indgive høringssvar inden fristen 9. april, påpegede formanden for Øvre Suså Vandløbslaug, Henrik Karlshøj Madsen.

Næstformand John Nielsen understregede, at vandløbene er en mærkesag for VKST.

- God afvanding er helt grundlæggende. Klimasikring i det åbne land er en del af kommunernes klimaplaner, men samtidig skal vi alle være åbne for at tænke i helt nye baner. Landbruget kunne her eksempelvis byde ind med dobbeltprofiler i vandløb eller klimasøer, der kan fjerne kvælstof og fosfor, og bruges til vanding af specialafgrøder.

Udefrakommende påvirkning

Også når det gælder det omgivende havmiljø er der udfordringer. Det til trods for, at formand Torben Hansen kunne vise et danmarkskort, der indikerer, at påvirkningen fra næringsstoffer i høj grad kommer udefra.

- Vi kan glæde os over, at landbruget ikke påvirker voldsomt i vores region. Kun de helt indre fjorde som Skive Fjord, Vejle Fjord og hos os – Roskilde Fjord, er markeret røde, fordi en stor del af sommerens algekoncentration kan tilskrives danske landbaserede næringsstoffer.

- Alligevel vil Vandplan 3 i nogle vandområder kunne give større konsekvenser end en kommende CO2-afgift. Se bare på efterafgrødekortet for 2024, hvordan kravet om efterafgrøder er flyttet fra Jylland til Sjælland. Derfor skal vi løse udfordringerne med vådområder og andre virkemidler.

Torben Hansen fremhævede tre østlige områder, hvor problemerne er størst. Det er foruden Roskilde Fjord, Isefjord og Rødsand/Bredningen mellem Lolland og Falster. Alene i Roskilde Fjord, der er mest belastet af spildevand, vil omkostningerne til de mange efterafgrøder beløbe sig til 2.900 kroner pr. hektar.

- Vi kæmper videre, både fagligt og politisk, og det vil gøre med et kystvandråd hvert sted. Det har været succes andre steder i landet, påpegede VKST-formanden.

Grundvand

I sin del af beretningen kom den afgående næstformand ind på grundvandsbeskyttelsen.

- Som erhverv bliver vi stadig skudt i skoene, at der er indgået alt for få BNBO-aftaler. Men så længe der er vandværker, som sidder på hænderne og venter på, at tiden arbejder for dem og et generelt indgreb – og så længe, der er store forsyningsselskaber, som ikke anerkender erstatningsstørrelserne fra Overtaksationskommissionen, så kommer vi ikke videre.

John Nielsen pegede også med bekymring på den nye akutpakke for beskyttelse af drikkevandet, hvor kommunerne fra juli får handlepligt til at udstede påbud eller forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvis kommunens egen risikovurdering siger, at det kan blive nødvendigt.

Krav om egen boring

John Nielsen fremdrog endvidere et eksempel fra sin egen kommune, Guldborgsund Kommune. Her får flere husdyrproducenter krav om egen boring, fordi der ikke er vand nok i de offentlige boringer.

- At lave sin egen boring skal være en mulighed – ikke et krav, vil jeg gerne fastslå.

Men John Nielsen frygter også, at stærke kræfter vil tage store landbrugsområder ud i de grundvandsdannede oplande. I VKST’s område er det 200.000 hektar landbrugsjord, der er i spil.

- Ligesom i den grønne 3-part er det vores holdning, at vi har størst indflydelse ved at være på banen fremfor at stå på sidelinjen. Derfor er vi med i »Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning«. Vi skal erkende og respektere, at grundvandsbeskyttelse er en vigtig dagsorden for mange. Derfor skal vi deltage fagligt og konstruktivt.