Patrioternes formand: Yderområder har brug for de unge

Patriotisk Selskab har medvirket ved rigtig mange generationsskifter på godser og større bedrifter, inden afgiften steg fra seks til 15 procent.

- Bedre balance mellem land og by vil give en større ro og tro på fremtiden – ikke mindst hos den unge generation.

Det påpeger formanden for Patriotisk Selskab, Peter Cederfeld de Simonsen, der selv driver Brahesborg Gods uden for Assens.

Ved selskabets generalforsamling i denne uge brugte han en del af sin beretning på generationsskiftet i landbruget. Han nævnte således, at indenfor de næste ti år vil cirka halvdelen af alle landbrugsbedrifter skulle handles.

- I alle hjørner af Danmark bliver der hårdt brug for de unge. Derfor skal de kunne se sig selv leve og bo og arbejde i disse, Danmarks yderområder.

Ærgerlig afgiftsstigning

Formanden påpeger dog, at ud over det sociale og kulturelle aspekt, som naturligvis spiller en afgørende rolle, når de unge skal se en fremtid for sig i dansk landbrug, så er der også det økonomiske aspekt.

- Det er fundamentalt afgørende for de unge, som står overfor at skulle overtage en familievirksomhed. Det er således ikke småpenge, som de skal stå klar med.

I den sammenhæng beklager Patriotisk Selskabs formand, at afgiften ved et generationsskifte igen er hævet til 15 procent.

- Det er ærgerligt at se, hvordan regeringen med den ene hånd efterlyser innovation og fremdrift i landets lokalområder, og med den anden hånd hæver afgiften og dermed dræner kapitaloverskuddet, når en familievirksomhed skal generationsskiftes. Ærgerligt, fordi det jo netop er i yderområderne, at mange af landets familieejede virksomheder findes, påpegede han ved generalforsamlingen.

- En afgift på 15 procent fremmer ikke ligefrem muligheden for at overtage og videreudvikle – tværtimod. Det er ikke motiverende.

Mange generationsskifter

Patriotisk Selskab, der har mange godser, herregårde og større bedrifter som kunder i selskabets rådgivningscenter i Odense, nåede dog at gennemføre mange generationsskifter, inden afgiften blev hævet fra seks til de nuværende 15 procent med virkning fra 1. januar 2020.

- Især hvor der har været en friværdi, har det været oplagt at lade næste generation tage over, også selv om det i flere tilfælde var unge, som måske endnu studerer eller arbejder uden for erhvervet, og slet ikke er klar til et rykke hjem i et slot eller en stor hovedbygning, som der er tale om i mange tilfælde, fortæller selskabets direktør Nils Rasmussen.

Det glæder ham, at det i langt de fleste tilfælde er lykkes rigtig godt, og samtidig har det gjort det nemmere, at de økonomiske forhold i landbruget har været fornuftige i de seneste år.

Nye vurderinger spøger

Direktøren kan ikke sætte konkrete tal på, hvor mange generationsskifter der er tale om, men der er med hans ord tale om rigtig mange, efter der fra starten af finanskrisen i 2007 og frem til 2017 stort set ikke er kommet nye ejere til på disse store bedrifter.

- Derfor var der et gevaldigt efterslæb, pointerer Nils Rasmussen, der oplyser, at selskabets rådgivere fortsat arbejder med at gennemføre generationsskifter for medlemmer.

Især er den aktuelle årsag, at nye ejendomsvurderinger spøger, og derfor kan det blive dyrere at overtage de pågældende store ejendomme.

Læs også

Far bygger nyt for at fremtidssikre virksomheden til sønnike: Glade køer og glade medarbejdere giver en glad landmand
Sælg gården og behold landmandskasketten
Nye regler om tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejendomme
Den danske landmand er yngre end sit rygte
Ny rapport kridter banen op for fremtidens ejerformer i landbruget